Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Niels Peter Brøgger
    Foto: Niels Peter Brøgger

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Billed 1 og 2: Forårslarver fundet på Lyng. Billed 3: Efterårslarve fundet på tør Røllike.

Kendetegn

: Imago: Lysere grå-gråbrun måler med 4 tværlinier på forvingen. Helhedsindtrykket giver en let grumset vinge. Vingespænd 15-20 mm

Larven: Svagt konisk mod hovedet. Farven enten Lillabrun med lysere ryg - eller lysnet rødbrun/Okker.

Den har et lysebrunt til cremehvidt, udflydende felt lateralt bag hovedet. Foran dette er en lys og mørk sidelinie. Bageste halvdel af larvens sidelinien er hvidlig, tilspidset fremefter.

Dorsalt en let "forrevet", hvidlig bræmme, som omsluttes subdorsalt af 2 parallelle vorterækker (på hver segment fra 5-10) i mere eller mindre kraftig udgave, og kraftigst på segm 8 og 9. Vorterne er lysegrå lateralt og mørke mod centrum.

Hovedet virker forholdsvis fladt og "firkantet".

Undersiden er lysere og stribet, med en kraftigere midtstribe.

Larven holder ofte 3. thorakalben på en lidt kroget måde, når den hænger ud fra planten. De 2 forreste samles under hovedet.

Stribet Hedemåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Holm

Forveksling

: Larven: Den lysere form kan måske forveksles med en mørkere form af Siona lineata, som dog ikke har de dorsale vorter.

Desuden til dels med Odontopera bidentata (inkl vorterækken), Ematurga atomaria

Udbredelse

: Udbredt i hele Europa, sånær Island, Portugal og Balkan.
Stribet Hedemåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago flyver fra midt-maj til midt-juli, primært om natten, men kan skræmmes op om dagen.

Larven møder man nok lettest i det tidlige forår, hvor den kan ses på f.eks mindre kant-lyng.

Tidsmæssig fordeling

af Stribet Hedemåler baseret på Naturbasens observationer:
Stribet Hedemåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stribet Hedemåler - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever primært på Hedelyng samt desuden Klokkelyng og Gyvel. Krybende pil og Tornblad nævnes også.

Den er også mødt på udtørret Røllike, flere gange.

Kun én generation.

Larvetiden starter ca august og den overvintrer. Sidst på efteråret er den ca 25 mm, men kan blive op til 32-36 mm sidst i april/først i maj det kommende år. Forpupning i maj, i en gul kokon, der spindes til et græsstrå.

Levested

: Arten lever på hedeområder og højmoser.

Primært udbredt i Jylland. Også enkelte fund i det øvrige Danmark, pånær Sydsjælland.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
"Danmarks sommerfugle" (s. 293) - Top-Jensen og Fibiger (2009)

Øvrig litteratur:

The Caterpillars of British Moths, bd II (s 219: Grass wave) - W.J.Stokoe (1958)

"Caterpillars of the British Isles" (s. 72: Grass wave) - Jim Porter (2010)

Øvrige referencer:

www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

De senest indberettede arter i Naturbasen: