:En indtil 40 cm. høj 1-årig eller 2-årig ærteblomstret, der har blade med 3-5 par småblade med en slyngtråd for enden. De nedre blade har dog oftest kun 2 par småblade og ingen slyngtråd, men en kort brod.
Blomsterne er 10-16 mm. lange og sidder enkeltvis eller 2-3 sammen i bladhjørnerne; fane, vinger og køl er purpurrøde.
Bægret er ca. halvdelens af kronens længde.
Bælgene er vandret udstående, indtil 5 cm. lange, næsten glatte og brune til sorte.
Der er 3 underarter, som ofte sammenblandet og som sikkert ofte krydser og forekommer i mellemformer.
Ovenstående gælder ssp. nigra: Smalbladet Vikke.
Ager-Vikke, ssp. segetalis bliver højere, indtil 80 cm.. Den har større indtil 22 mm. lang krone, som i reglen er 2-farvet med purpur negl og vinter og lysere violet fane, bæger der er næsten 3/4 af kronens længde og bælg indtil 70 mm.
Foder-Vikke ssp. sativa er indtil 90 cm. høj, har udstående håret stængel og 5-8 par bredere, næsten omvendt ægformede småblade, der er tydeligt udrandede og med tydelig brod. Kronen er indtil 30 mm. lang og 2-farvet med purpurrøde vinger og lysviolet, tydeligt stribet fane. Fodfligene er halvmåneformede og med mørk plet. Bæger er 3/4 af kronens længde og bælgene gulbrune, hårede og indsnørede mellem frøene.
:De 3 underarter kan være vanskeligt at adskille. Foder-Vikke opdages lettest på de omvendt ægformede småblade og den store krone med lysere fane, der er stribet.
Udbredelse
:Smalbladet Vikke er sammen med de andre underarter, som den ofte sammenblandes med, almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Hvornår ses den?
:Blomstringstiden er maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Smalbladet Vikke baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Etymologi:
Angustifolia er latin for smalbladet. Slægtsnavnet Vicia, som også det danske vikke er afledt af, er det gamle latinske navne for en bælgplante (muligvis Foder-Vikke)
Levested
:Tør, ikke for næringsrig bund, ruderater, vejkanter, lysåben græsvegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
