Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Freddy Ottosen
    Foto: Freddy Ottosen
  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring

Kendetegn

: Kompakt sortbrun fugl med snehvidt bryst og halsparti. På størrelse med en stær (18 cm) og med en vægt på 50-76 g. Ligner med den buttede krop og korte hale, der tit holdes opret, en stor gærdesmutte. Næbbet er kort og benene er lange og kraftige. Øjnene er brune (med alder rødbrune).

Ungfuglen er mere grå end adult og har lysgrå-skællet krop.

Fugle i 1. vinterdragt er som de adulte fugle, men har hvide spidser på store dækfjer og armsvingfjer. Øjnene er olivengrå.

Vandstær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Ingen, kønnene er ens.

Forveksling

: Kan næppe forveksles med andre.

Udbredelse

: Sjælden ynglefugl, hovedsagelig Østjylland og Bornholm. Globalt set findes der 5 forskellige arter af vandstære, der alle er tilknyttet rindende eller stillestående vand.
Vandstær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig træk- og vintergæst over det meste af landet. Vandstæren er ikke særligt sky, og man kan ofte se dem på 10-20 meters afstand. Kan ses hele dagen, men er generelt mest aktive om morgenen og først på formiddagen.

Tidsmæssig fordeling

af Vandstær baseret på Naturbasens observationer:
Vandstær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandstær - månedlig fordeling

Biologi

: Det anslåes at der yngler under 10 par her i landet. Hovedparten af de fugle vi ser her er træk- og strejffugle som ankommer i oktober/november og returnerer til ynglepladserne i Skandinavien i løbet af marts/april. Vandstæren bygger sin store, kugleformede rede tæt ved et vandløb. Reden er bygget af mos, og placeres ofte i et hulrum imellem sten eller træværk i broer. Vandstærene er monogame og hannen forsvarer yngleterritoriet. I april lægges der 4-6 æg, som udruges af hunnen på 16-17 dage. Begge forældre mader ungerne, som forlader reden efter 20-24 dage. Uden for yngletiden forsvarer individerne aggresivt deres territorium mod indtrængende artsfæller. Som noget enestående blandt spurvefugle dykker den efter sin føde. Hovedføden er vårfluelarver, der sluges hele efter at deres hus er fjernet. Desuden spiser de snegle, orm, tanglopper, småfisk og andre smådyr der lever i vandet.

Levested

: Ses ofte på bredden af vandløb, på en sten eller gren i vuggende bevægelser før den foretager sine hurtige dyk til bunden for at finde forskellige smådyr. Byttedyrene kræver klare vandløb, så vandstærens tilstedeværelse og antal er en god indikator for vandløbets forureningstilstand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002)

De senest indberettede arter i Naturbasen: