:Hybrider med Sildig Gyldenris forekommer, men er ikke almindelige. De er intermediære og formentlig sterile.
Forveksling
:Den vanskeligste forvekslingsmulighed er med Sildig Gyldenris. Men Sildig Gyldenris er glat eller udpræget svagt håret foroven, har bladundersider, der kun er hårede på strengene, ofte blådugget stængel, og længere randkroner, der er tydligt længere end de 3,5-5 mm. lange kurvblade.
Huskeregel: I Kanada er der koldt, derfor har arten "pels" d.v.s. er håret.
Almindelig Gyldenris ligner ikke meget; den har sammentrængt blomstertand med opadrettede grene og tydeligt større kroner med 5-9 mm. lange kurvblade.
Udbredelse
:Kanadisk Gyldenris forekommer spredt, men temmeligt almindeligt, i hele landet. Den er dog ikke nær så hyppig og talrig som Sildig Gyldenris, som den af mange ofte forveksles med.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer september-ultimo oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Canadisk Gyldenris baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt, som bestøves af pollensamlende insekter. Den er ofte bestanddannende med sin krybende jordstængel.
Etymologi:
Se også Almindelig Gyldenris vedr. slægtsnavnet. Det danske "Kanadisk" hentyder til, at arten stammer fra Nordamerika.
Den er sammen med Sildig Gyldenris (dog mindre udpræget end denne) et ubehageligt landskabsukrudt, der kan dominere store arealer, også f.eks. mere tørre områder i fattigkær og på ovedrev, hvor den er absolut uønsket.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
