Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Johnny Lund Jeppesen
    Foto: Johnny Lund Jeppesen

Kendetegn

: Slægten Lasioglossum (smalvejbier) kendes fra den meget lignende slægt Halictus (vejbier), på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Hunnerne hos Lasioglossum calceatum er 8-9 mm med en sparsom rødbrun behåring på forkroppen. Hovedet er rundt. Bagkroppen er med fine bånd af tiltrykte lyse hår, som til tider kan være brudte på midten. Bagranden er med tydelige gule markeringer. Pollenbørsterne er rødlige. Lasioglossum calceatum hører til gruppen af smalvejbier med et tydeligt afgrænset propodeum. Dette er vigtigt for korrekt artsbestemmelse af smalvejbier.

Hannerne er 8-10 mm, de findes i en form med røde områder på bagkroppen og en helt mørk form. De ligner hunnerne, men har længere antenner. Fodleddene er gule og skinnebenene er delvist gule.

Moskussmalbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Hunnernes hovedform kan variere lidt og dette kan besværliggøre adskillelse fra Lasioglossum albipes. Hannerne kan have mere eller mindre røde tegninger.

Forveksling

: Kan forveksles med den meget ligende art Lasioglossum albipes. De to arter optræder ofte i samme habitater. Da L. albipes er ret variable er belæg ofte nødvendig og selv da kan det være svært.

Hunnerne hos L. albipes har et mere aflangt hoved en L. calceatum. L. albipes har også udbredt gråtoning på 1. og 2. bagkropsled. Det anbefales dog stadig at være varsom med artsbestemmelse uden belæg.

Hannerne kan også forveksles med L. albipes. Forskellene i hovedformen kan også anvendes til adskillelse af L. albipes fra L. calceatum. Lasioglossum calceatum har mørk labrum, mens L. albipes har overvejende gul labrum. L. abipes hanner er også lidt mindre (6-9 mm)

Udbredelse

: Arten er fundet i alle distrikter og udbredt i hele landet.
Moskussmalbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunner, der overvintre, ses fra starten af april. Hannerne dukker først op i juli. Begge køn kan ses helt indtil oktober, men antallet falder drastisk fra midten af september.

Tidsmæssig fordeling

af Moskussmalbi baseret på Naturbasens observationer:
Moskussmalbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Moskussmalbi - månedlig fordeling

Biologi

: Reden udgraves i sandede jorde og arten kan ifølge litteraturen optræde i kolonier med semisocial adfærd. Da det kun er hunnerne der overvintre ses hannerne først senere på sæsonen. Er polylektisk og pollen samles fra mange forskellige blomster, ifølge Westrich (2018) er arten fundet på 19 forskellige plantefamilier. Parasiteres af blodbien Sphecodes monilicornis.

Levested

: Findes i alle typer af blomsterrige habitater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: