Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jesper Lund
    Foto: Jesper Lund

Kendetegn

: 3-4 mm gul-brun flue med røde øjne. Voksne fluer har sorte striber på abdomen, til tider er den sorte farve på segmenterne helt sammenvokset. Hannen har to meget distinkte sorte pletter på vingespidsen, som har givet artens populærnavn. På engelsk kaldes den ligeledes Spotted Wing Drosophila (SWD). Hannen har desuden to "kønskamme" på forreste tarsus, som kan observeres i stereolup. Hunnen er uden vingepletter, men har en sklerotiseret æglægningsbrod med tydelige sorte sav-tænder på broden
Pletvingefrugtflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Thomas

Variation

: Hanner uden vingepletter kan sjældent forekomme. Både hunner og hanner kan efter kortvarig kulde udvikle såkaldte "vinter-morfer", som generelt er lidt større, mørkere og mere kulderesistente. Dette er formentlig en tilpasning til at kunne leve på koldere breddegrader samt i bjergområder med omskifteligt vejr.

Forveksling

: Hannen er med sine sorte pletter på vingespidserne meget karakteristiske og svære at forveksle med andre fluer indenfor samme slægt. Hunner kan uden forstørrelse være svære at adskille fra arter som Drosophila melanogaster og Drosophila simulans, som er samme farve og størrelse. Hunnens æglægningsbrod er dog meget karakteristisk

Udbredelse

: Arten er oprindeligt fra det sydøstlige Asien, men har i de seneste to årtier bredt sig over det meste af kloden, og betragtes som en invasiv art, hvor den pga. sin specielle livscyklus forårsager store økonomiske tab for landbruget især frugtavlsindustrien. Den blev første gang fundet udenfor Asien på Hawaii i 1980. I 2008 blev den første gang fundet i både Europa (Spanien og Italien), og i Nordamerika (Californien), og siden i 2013 i Sydamerika (Brasilien). Første fund i Danmark er fra 2014. Sidste opgørelse viste at arten findes i 52 forskellige lande i Asien, Europa, Nord- og Sydamerika, og Afrika, men endnu ikke Oceanien. De enkelte fluer har et dårligt spredningspotentiale, så arten er blevet spredt meget hurtigt via den globale handel med frugt, hvor det kan være meget svært at opdage infesteret frugt. Det estimeres at arten desuden vil blive mere udbredt især mod nord samt vil forekomme tidligere på sæsonen i større antal i takt med at vores klima bliver varmere
Pletvingefrugtflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Da hunnen af pletvingefrugtfluen lægger sine æg i modnende bær og stenfrugter, hvor larverne lever af frugtkødet (se under 'Biologi') ses der mange voksne fluer i august, september og oktober når disse er modne. Både hanner og hunner kan dog også findes på andre tidspunkter af året, hvor de overvintrer i tæt vegetation fx i skovkrat tæt på kultiverede sorter på friland. Det er tit hannen der observeres formentlig på grund af dens karakteristiske vingepletter

Tidsmæssig fordeling

af Pletvingefrugtflue baseret på Naturbasens observationer:
Pletvingefrugtflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pletvingefrugtflue - månedlig fordeling

Biologi

: I modsætning til andre arter af bananfluer også kendt som eddikefluer/frugtfluer, som lever i rådnet frugt og plantemateriale, så lever Pletvingefrugtfluen af frugt som stadig er under modning, primært bær og stenfrugter. Kort efter parring penetrerer hunnen skindet på frugten med en sklerotiseret æglægningsbrod, og lægger æggene inde i frugten. Æggene klækkes, hvorefter larverne lever af frugtkødet og bakterier. Der er tre larvestadier, hvorefter larven forpuppes enten inde i eller uden på frugten eller i jorden under planten. Æg-, larve- og puppestadiet varer henholdsvis 1-3, 3-13, og 4-5 dage afhængig af temperaturen. Hele livscyklussen fra æg til æg gennemføres på ca. 12-15 dage ved 20 grader og kortere ved varmere temperaturer. Hunnen kan lægge omkring 60 æg om dagen og 200-600 i hele levetiden, men lægger kun 1-3 æg hvert sted for at reducere indbyrdes konkurrence mellem larverne, så en enkelt hun kan skade mange frugter. Fluerne er mest aktive ved 20 grader, og deres aktivitet er kraftigt nedsat under 10 grader og over 30 grader. På trods af dette kan de overleve meget lave temperaturer i længere perioder, og er bl.a. fundet i områder med en gennemsnitlig vintertemperatur på -6 grader. De kan udvikle såkaldte vintermorfer, som er mere kulderesistente, og kan derudover sætte reproduktion i stå i en dvaletilstand. I modsætning til mange andre problematiske insekter i landbruget er den svær at bekæmpe med sprøjtemidler, da larverne lever inde i frugten. De hidtil mest effektive bekæmpelsesmetoder har været indfangning af voksne fluer vha. lokkefælder og generel korrekt håndtering af affaldsfrugt. Kommercielle arter til biologisk kontrol undersøges i stor stil (se under 'Trusler').

Levested

: Arten er såkaldt polyfagisk, dvs. den kan leve af mange forskellige arter af værtsplanter. Over 80 plantearter er registreret som føde både kultiverede, vilde og introducerede arter, bl.a. kirsebær, jordbær, blåbær, sortbær, ribs, havtorn, brombær, tørst, pære, æble, fersken, figner og mange flere. Den findes både i kultiverede bær og frugter på friland og i drivhus, men også i vilde bær og i kantvegetation omkring marker og i skovkrat. Om vinteren kan den overvintre i bygninger eller tæt vegetation fx på kirkegårde og endda i tang på stranden

Trusler

: Som følge af dens status som invasiv art, har Pletvingefrugtfluen ikke mange naturlige fjender i dens invasive udbredelse. I nogle områder prædateres den på af bl.a. bladlustæger (Anthocoridae), især Orius spp., nymfetæger (Nabidae), og rovbiller (Staphylinoidea), m.fl.. Den angribes i nogle områder også af parasitiske hvepse fx Trichopria drosophilae, som forsøges introduceret som en biologisk kontrol af Pletvingefrugtfluen i frugtavlsindustrien. Svampe, nematoder og bakterier forsøges ligeledes til kontrol.

Bevaringstiltag

: Pletvingefrugtfluen betragtes som en invasiv art, og der er derfor ingen bevaringstiltag, tværtimod. Selv i dens oprindelige område er arten vidt udbredt. På trods af potentielt store ødelæggelser i landbruget i Danmark og i det øvrige Europa findes der ingen eller meget få tiltag i forhold til overvågning, bekæmpelse og generel information om arten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
European and Mediterranean Plant Protection Organization (2013) Drosophila suzukii. Bulletin OEPP/EPPO Bulletin. 43(3): 417–424. DOI: 10.1111/epp.12059

Centre for Agriculture and Bioscience International (CABI). Drosophila suzukii
(spotted wing drosophila). CABI Invasive Species Compendium. www.cabi.org...109283

Ørsted og Ørsted (2019). Species distribution models of the Spotted Wing Drosophila
(Drosophila suzukii, Diptera: Drosophilidae) in its native and invasive range reveal an ecological niche shift. Journal of Applied Ecology. 56:423–435

J.C. Lee m.fl. (2019). Biological Control of Spotted-Wing Drosophila (Diptera: Drosophilidae) - Current and Pending Tactics. Journal of Integrated Pest Management. 10(1), 13: 1–9

De senest indberettede arter i Naturbasen: