Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Blåbær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Blåbær er en opret, løvfældende dværgbusk med mørkeblå bær. Busken er fra 15 til 45 cm høj og kendes let ved, at grenene er kantede, grønne og glatte. Bladene er 8 til 25 mm lange, fint savtakkede, kortstilkede og har også grøn underside. Hen på året bliver bladene ofte brunplettede. Blomsterne er først lyse, siden rødgrønne til helt røde og sidder enligt i bladhjørnerne. De opblæste krukkeformede blomster er fire til syv mm lange; støvdragerne er glatte. Bærrene er seks til otte mm, mørkeblå, eller sortglinsende med en violet saft, som afslører blåbærspiseren, da læberne bliver farvet blå.
Blåbær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Variation

: Bærrene kan sjældent være hvide. Blåbær kan sjældent danne hybrid med Tyttebær. Disse har stedsegrønne blade, spredt hårede grene, og de violette bær sidder i små klaser.

Forveksling

: Blåbær kan for nybegynderen forveksles med Mosebølle, men dennes blade er omvendt ægformede og helrandede, og bærrene er aflange.

Udbredelse

: Almindelig i Jylland, Bornholm og dele af Nordsjælland, sjælden i øvrige Danmark.
Blåbær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Blomstringen kulminerer omkring maj, bærrene er modne fra ca. juli afhængigt af året, og om vinteren står de karakteristiske bladløse grene tilbage. Om foråret ses Blåbær på heden på lang afstand, da bladene er meget lysegrønne i forhold til de andre planter.

Blåbær har været anvendt i mange hundrede år som et smagsfuldt saftigt bær, som en indtægt for bønderne, nu en vild delikatesse, frisk som tørret. Bærrene bruges også til medicinske formål.

Der kan også laves blåbærbjesk: Pluk de modne bær i tørt vejr langt fra veje og sprøjtede marker. Hjemme fyldes et glas halvt op med blåbær, og glasset fyldes helt med Vodka. Lad det trække i et par måneder, hvorefter bærrene filtreres fra. Bjesken skal ikke fortyndes, da bærrene afgiver megen væske. Denne bjesk er mild og frugtagtig.

Tidsmæssig fordeling

af Blåbær baseret på Naturbasens observationer:
Blåbær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåbær - månedlig fordeling

Biologi

: Frøformering og ved hjælp af underjordiske udløbere. Desuden spiser fugle og ræve bærrene, hvorved frøene spredes længere væk.

Levested

: Vokser på fugtig, mager jordbund. Nåle- og løvskove, ofte i lysninger, heder og moser. Blåbær kan erobre store arealer, f.eks på nordsiden af kæmpehøje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora.

De senest indberettede arter i Naturbasen: