En spæd enårig plante med nedliggende, højst 15 cm. lange stængler og fligede blade. akselbladene er grovtakkede, ikke delt mere end højst 1/3 ned fra randen.
Frugterne er grønlige og har udstående bægerblade. Blomsterne sidder i bladhjørnerne ved akselbladene og er ofte delvis dækkede af disse.
:Når man har planten i hånden eller tæt på er slægten let at kende og ligner ikke så meget andet. Der er dog en meget overfladisk lighed med små planter med nedliggende vækst som Brudurt, men denne har helt anderledes blade.
Den kan være svær at kende fra den anden art i slægten Småfrugtet Dværgløvefod; men denne har tydeligt forskellig gulgrøn grundfarve, frugter med udadbøjede bægerflige og akselblade, der er fligede, delt ca. til midten.
Udbredelse
:Førhen var den et almindeligt ukrudt. Nu er hyppigheden vigende p.g.a. herbicidsprøjtning. Den forekommer nu hist og her til temmelig almindeligt i morænejordsegne - og er ellers ret sjælden.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Dværgløvefod baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En spæd, enårig plante, der bestøves af pollensamlende insekter, men sikkert oftest har selvbestøvning.
Den danner frøpuljer i jorden. Og derfor kan den pludselig dukke op, hvor forholdene er gunstige for arten.
Etymologi:
Slægtsnavnet Aphanés er græsk for "uset", "ubetydelig" og hentyder til plantens fremtræden.
Dværgløvefod hentyder til det ret nære slægtskab til Løvefod, som den dog slet ikke ligner.
Artsnavnet arvensis er "voksende på dyrkede marker" (latin) og almindelig er intetsigende, men et eller andet skal den jo hedde.
Levested
:Den vokser som ukrudt i vintersædsmarker og ses også på nye brakmarker, ruderater, på havejord o.l., når dens frøpulje aktiveres.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
