Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller

Atlas

: Hedelyng overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stammen er vedagtig og op til 2 cm tyk. Opret, tæt grenet med korte tætbladede sidegrene. Bladene er små, 2 til 3 mm, modsatte, med bagudrettede flige.

Blomsterne er kortstilkede. Bægerbladene er 3 til 4 mm store, rosa, og omslutter kronen. Denne er kort, 4-fliget, rosa, med 8 støvblade og en lang griffel. Bæger og krone bliver siddende omkring den 1,5 mm brede hårede kapsel.

Hedelyng
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Stefansen

Variation

: Kan have hvide eller mørkerøde blomster.

Forveksling

: Ingen, dog findes der mange dyrkede lyngarter.

Udbredelse

: Almindelig i Jylland og Bornholm, nordlige Nordsjælland og Nordvestsjælland,hist og her i øvrige Danmark.
Hedelyng - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Buskene ses hele året, men blomstrer i juli, august og september.

Hedelyng har altid været anvendt til mange forskellige formål. Nu om dage mest til:

Lynghonning; De nyudsprungne blomster lokker bierne til og det giver den krydret aromatiske lynghonning.

Lyngbjesk; De helt nyudsprungne blomster trækkes af grenene, efterses for urenheder, og overhældes med Vodka eller Brøndum snaps. Trækker i fjorten dage, derefter sies blomsterne fra, og står til man ikke kan vente længere. Der prøvesmages, og bjesken fortyndes med spiritus alt efter temperament. Lyngbjesken bliver bedre når den gemmes, men er dejlig efter en kold dag i naturen vinteren igennem.

Buketter og dekorationer.

Tidsmæssig fordeling

af Hedelyng baseret på Naturbasens observationer:
Hedelyng - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedelyng - månedlig fordeling

Biologi

: Dværgbusk med mykorrhiza. (En symbiotisk forbindelse mellem visse svampe og rødderne på hedelyngen). Danner allag. Hedelyng danner store mængder af frø, som spredes med vinden. De meget små frø bevarer spireevnen i mange år. Rødderne er mange, forgrenede og seje. Levealderen på buskene er ca. 25 - 30 år.

De fredede heder i Danmark med Hedelyng bliver plejet, da arealerne ellers vil springe i skov og/eller overtages af græsser. Det sker blandt andet ved kvæggræsning, hvorefter Hedelyng danner rodskud og ved afbrænding i felter, så lyngen bliver fornyet. Frøene spirer godt efter varmen, og der skabes arealer med unge og ældre planter.

Levested

: Hedelyng kan klare sig i næringsfattige miljøer. Åben, mager bund. Heder, moser, åbne skove, overdrev og vejskråninger.

Hedelyngarealerne er også udsat for trusler. Lyngens bladbille kan optræde talrigt i nogle år, og efterlade døde buske.

I de senere år et Blåtop blevet et problem, da den udkonkurrerer Hedelyng. Flere tiltag er i gang for at pleje og bevare lyngheden, da Blåtop i store tuer invaderer hederne.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den nye nordiske Flora

De senest indberettede arter i Naturbasen: