:Stammen er vedagtig og op til 2 cm tyk. Opret, tæt grenet med korte tætbladede sidegrene. Bladene er små, 2 til 3 mm, modsatte, med bagudrettede flige.
Blomsterne er kortstilkede. Bægerbladene er 3 til 4 mm store, rosa, og omslutter kronen. Denne er kort, 4-fliget, rosa, med 8 støvblade og en lang griffel. Bæger og krone bliver siddende omkring den 1,5 mm brede hårede kapsel.
:Almindelig i Jylland, på Bornholm, i Nordsjælland og Nordvestsjælland. Hist og her i øvrige Danmark.
Hvornår ses den?
:Buskene ses hele året, men blomstrer i juli, august og september.
Hedelyng har altid været anvendt til mange forskellige formål. Nu om dage mest til:
Lynghonning; De nyudsprungne blomster lokker bierne til og det giver den krydret aromatiske lynghonning.
Lyngbjesk; De helt nyudsprungne blomster trækkes af grenene, efterses for urenheder, og overhældes med Vodka eller Brøndum snaps. Trækker i fjorten dage, derefter sies blomsterne fra, og står til man ikke kan vente længere. Der prøvesmages, og bjesken fortyndes med spiritus alt efter temperament. Lyngbjesken bliver bedre når den gemmes, men er dejlig efter en kold dag i naturen vinteren igennem.
:Dværgbusk med mykorrhiza. (En symbiotisk forbindelse mellem visse svampe og rødderne på hedelyngen). Danner allag. Hedelyng danner store mængder af frø, som spredes med vinden. De meget små frø bevarer spireevnen i mange år. Rødderne er mange, forgrenede og seje. Levealderen på buskene er ca. 25 - 30 år.
De fredede heder i Danmark med Hedelyng bliver plejet, da arealerne ellers vil springe i skov og/eller overtages af græsser. Det sker blandt andet ved kvæggræsning, hvorefter Hedelyng danner rodskud og ved afbrænding i felter, så lyngen bliver fornyet. Frøene spirer godt efter varmen, og der skabes arealer med unge og ældre planter.
Levested
:Hedelyng kan klare sig i næringsfattige miljøer. Åben, mager bund. Heder, moser, åbne skove, overdrev og vejskråninger.
Hedelyngarealerne er også udsat for trusler. Lyngens bladbille kan optræde talrigt i nogle år, og efterlade døde buske.
I de senere år et Blåtop blevet et problem, da den udkonkurrerer Hedelyng. Flere tiltag er i gang for at pleje og bevare lyngheden, da Blåtop i store tuer invaderer hederne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
