:Grøn køllesværmer er en lille kompakt natsommerfugl, der dog er dagaktiv. Den har et vingespænd på 20-26 mm. De bedste kendetegn er farven og størrelsen på sommerfuglen samt følehornene. Farven hos Grøn køllesværmer er irgrøn, som man også ser hos Kobberbrun køllesværmer, når den bliver udsat for ilt over en længere periode. Følehornene er meget kraftige, hos både hannen og hunnen.
Larven minder meget om larverne fra penselspinderfamilien. Larven har en kort pels, som er rød langs siderne og med en gul midterstribe/rygstribe. Den kan dog også optræde som helt gul med få mørke tegninger.
:Den voksne sommerfugl varierer ikke. Larven kan variere fra rødlig med gul midterstribe til helt gul med få mørke tegninger.
Forveksling
:Den absolut største forvekslingsmulighed er Kobberbrun Køllesværmer (Rhagades pruni). De kan kendes fra hinanden ved at R. pruni har en rudimentær gul sugesnabel, som kun er et par milimeter lang. Grøn køllesværmer har en lang, brun sugesnabel.
I nyere tid er R. pruni kun fundet i Syd- og Sønderjylland, men der er også ældre fund fra Falster.
Et meget usikkert kendetegn kan også være at R. pruni er mindre glinsende eller skinnende sammenlignet med A. statices.
Udeluk dog ikke den ene art frem for den anden alene ved det sidste kendetegn.
I flugten kan den for det utrænede øje sandsynligvis forveksles med Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi). De har dog vidt forskellige antenner, og når man ser på deres hvilestilling, er der ikke noget at tage fejl af.
Larven kan ligne flere af larverne hos penselspinderne.
Udbredelse
:Den er udbredt og almindelig i hele landet på egnede lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Den voksne køllesværmer ses i varme forår allerede i slutningen af maj, og de sidste slidte sommerfugle kan i nogle tilfælde flyve helt ind i august.
Tidsmæssig fordeling
af Grøn Køllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
