Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Emil  Førby
    Foto: Emil Førby

 Figur

Atlas

: Kæmpe-Pileurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig flerårig urt, der kan blive mere end 3 meter høj og har store indtil 50 cm. lange hjerteformede blade med tydelige lapper ved grunden.

Stænglen er kraftig, rødlig, nikkende og hul, lidt grenet foroven, men mindre grenet end den lidt lignende Japan-Pileurt.

Blomsterne er små og hvidlige med et grønligt skær.

Planten er næsten altid bestanddannende med sin krybende jordstængel.

Kæmpe-Pileurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Førby

Forveksling

: Japan-Pileurt har mindre blade med lige afskåret grund uden lapper.

Hybrid-Pileurt har svagt udviklede bladlapper, og ligner mest Japan-Pileurt.

Kæmpe-Pileurt har i reglen en del hår på bladundersidens strenge, hvor Japan-Pileurt er helt uden hår og Japan x Kæmpepileurt har få korte, spredte hår.

Udbredelse

: Hist og her, ikke nær så almindelig som Japan-Pileurt.
Kæmpe-Pileurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer oktober-november, men er let at kende i det meste af vækstsæsonen på de store, hjerteformede blade.

Tidsmæssig fordeling

af Kæmpe-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Kæmpe-Pileurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kæmpe-Pileurt - månedlig fordeling

Biologi

: En tvebo urt, som i Danmark har både han- og hunplanter. Frugtsætning er sjælden i Danmark, men krydsninger med Japan-Pileurt forekommer.

Den regnes for invasiv, men udgør ikke nær samme problem som Japan-Pileurt og er lettere at bekæmpe ved slåning, hvis man vil bekæmpe den.

Levested

: Ruderater, gamle haver, parker, bynære skove. Oftest på lidt fugtig bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Se også Care4Natures udmærkede beskrivelse: care4nature.dk...japansk

De senest indberettede arter i Naturbasen: