Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Esben Lyager
    Foto: Esben Lyager
  • Fotograf: Esben Lyager
    Foto: Esben Lyager
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Almindelig Svinemælk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En glat og skør, saftig, enårig (sommerannuel) pante, der bliver indtil knap meterhøj. Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus, 2n=32) anses for at være opstået som hybrid mellem Ru Svinemælk (Sonchus asper, 2n=22) og Slank Svinemælk (Sonchus tenerrimus, 2n=14).

Bladene er matgrønne og slappe og fint blødtornede i randen. De er hele foroven, men kan nedadtil være mere eller mindre fjerfligede med stort endeafsnit og omfatter stænglen med 2 spidse udstående bladører, hvis flade danner en flad vinkel med stængelen og er altså nærmest pilformet.

Kurvene er indtil 2,5 cm brede, sidder i halvskærmformede stande, har gule eller bleggule blomster, og har glat kurvsvøb. Frugterne er smalt spatelformede med langsgående nerver, der har tværgående fordybninger.

Almindelig Svinemælk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Esben Lyager

Variation

: Blomster gule eller bleggule.

Forveksling

: Kær-Svinemælk og Ager-Svinemælk er flerårige og meget større planter og har kirtlet blomsterstand, og blade med stort spidst endeafsnit.

Ru Svinemælk har skinnende blade, øreformet omsluttende stænglen med bladfladen dannende en spids vinkel med stængelen. Frugterne er elliptiske med langsgående nerver uden tværgående furer.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Almindelig Svinemælk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Svinemælk baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Svinemælk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Svinemælk - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Se Kær-Svinemælk. Oleraceus betyder "anvendelig som køkkenurt" på latin.

Levested

: På dyrket jord og ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Using karyotyping and achene morphology to accurately identify Sonchus oleraceus (Asteraceae) in the context of its biological control. Ollivier, Mélodie et al. 2020. Preprint. DOI:10.1101/2020.02.26.965863

De senest indberettede arter i Naturbasen: