:Majblomst bliver indtil 20 cm høj. Stænglen er bleggrøn og korthåret og har forneden 2 reducerede skælagtige blade; foroven har den 2 stilkede, spidst hjerteformede blade, som er spredt hårede på undersiden. Stænglen bærer 8-10 velduftende blomster, som har 4 frie blosterblade samt 1 griffel og sidder i en indtil 4 cm lang klase. Blomsterne er hvide og 4-6 mm brede. Frugten er kugleformet, bæragtig og 5-6 mm. De er som unge rødprikkede og grågrønne, som ældre mørkerøde, og indeholder 2-3 frø.
:Man kan sjældent opleve, at der er 3 stængelblade.
Forveksling
:Planten er med de 2 store stilkede, hjerteformede stængelblade og de hvide blomster med 4 frie blosterblade karakteristisk og ligner ikke andre danske planter, vilde som dyrkede.
Udbredelse
:Den er almindelig på egnede biotoper landet over.
Hvornår ses den?
:Majblomst blomstrer maj-juni. De i reglen 2 store stængelblade holder sig til langt hen på vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Majblomst baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig bestanddannende urt med tynd krybende jordstængel og insektbestøvning. Frøene spredes med fugle, der æder de for os giftige bær. Planten er giftig.
Det latinske slægtsnavn "Maianthemum" kommer af "Maius" - måneden maj og græsk "anthemon" - blomst. Det latinske artsnavn "bifolium" betyder "tobladet" og hentyder til de hyppigst 2 store stængelblade.
Levested
:Morbund i skove, på overdrev og heder. Majblomst har dog svag tendens til en U-formet fordeling på jordbundsklasserne (tendensen er udpræget hos den ret nærstående Liljekonval) og kan undertiden findes på kalkholdig bund med høj pH; i mellemklasserne mellem jordbund med lav og høj pH finder man den aldrig.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
