Hvidbrystet Jordbi
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Ohm Lundager
    Foto: Ole Ohm Lundager
  • Fotograf: Erik Thomsen
    Foto: Erik Thomsen
  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh

Kendetegn

: Længde: 11-14 mm. Hoved og thorax har tæt grålig behåring; abdomen er sort og har kun ringe behåring.

Hunnernes hoved har en gråbrun behåring, desuden har det sidste bagkropsled (pygidium), og det pollenbærende apparat (scopa) gråbrun behåring; scopa sidder bag det bageste benpar på trochanterne.

Hannerne minder om hunnerne, men de er slankere, og de har en overvejende gråhvid behåring. Hovedet er sort øverst og på siderne, mens der på undersiden er lange hvide hår, derudover er hannernes mandibler lange og sabelformede. Hos hannerne har tibia og tarsus brunlig til gullig behåring, og deres ben er generelt lysere end hunnernes.
Hvidbrystet Jordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Arten kan forveksles med Sorthvid jordbi (Andrena cineraria), men hunnerne af Sorthvid jordbi kan kendes på et karakteristisk mørkt bånd over thorax, mens hannerne af Sorthvid jordbi har mørkere ben i modsætning til hannerne af Hvidbrystet jordbi.

Udbredelse

: Hvidbrystet jordbi er vidt udbredt i det tempererede Europa i centraleuropa og til nordeuropa (syd for polarcirklen). Arten er vurderet ikke truet (LC, least concern) på den europæiske rødliste over bier, og den er ikke endemisk for Europa, da den findes i store dele af den palearktiske region som dækker over både Europa og Asien.
Hvidbrystet Jordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvidbrystet jordbi er aktiv tidligt på foråret fra omkring sen-marts til tidlig-maj. Hannerne aktive før hunnerne, og de kan ses til omkring slut-april; hunnerne er aktive til maj.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidbrystet Jordbi baseret på Naturbasens observationer:
Fænologi for Hvidbrystet Jordbi: flest observationer i uge 16, 90 % fra marts til maj

Biologi

: Hvidbrystet jordbi er en oligolektisk pollen-specialist på piletræer (Salix spp.), det vil sige, at arten udelukkende søger pollen og nektar på forskellige piletræer.

Hvidbrystet jordbi er en solitær gravebi, og den er afhængig af sandede jorde (psammofil), hvori hunnerne graver en rede. Selvom arten lever solitært findes flere reder ofte aggregerede med mange individuelle reder i nærheden af hinanden. Valg af levested afhænger primært af jordens tekstur og hårdhed og vegetationens højde. Rederne findes ofte i områder med lav vegetationshøjde og forholdsvis kompakte sandede til lermuldede jorde.

Hvidbrystet jordbi har kun en generation pr. år (univoltin), og voksne individer dør efter at parringen er fuldendt. Kønsmodne individer fremkommer tidligt på foråret, hvor de parrer sig. Efter parringen graver hunnerne en vertikal gang og i bunden graves en til to laterale gange. I enden af hver gang anlægges ca. 10 redeceller ofte på en dybde af 25-60 cm. I hver celle lægges et æg på en blanding af pollen og nektar, herefter forsegles indgangen til reden. Larverne er færdigudviklede omkring slutningen af foråret, og de spinder en kokon i hver deres celle. Omkring højsommer forpupper de sig, og de overvintrer i reden som imago. Næste forår slipper den nye generation fri, og livscyklen begynder forfra.

Hvidbrystet jordbi parasiteres af Stor pilehvepsebi (Nomada latburiana), Stylops (Strepsitera, Stylopidae) og Stor humleflue (Bombylius major). Stor pilehvepsebi er en kleptoparasitisk bi, der lægger sine æg i Hvidbrystet jordbis redeceller, hvor den parasitoide larve lever af værtens æg, larver og pollen.

Stylops lever næsten hele deres levetid indeni værten (endoparasitisk). Undersøgelser har vist, at stylopiserede hunner undergår kønsændring, og at endoparasitten manipulerer biernes adfærd, sådan at parasiterede hunner kommer frem tidligere end ikke-parasiterede hunner. De parasiterede hunner har dermed mulighed for at parre sig før raske hunner; denne adfærdsændring er formentlig med til at øge Stylops levetid og reproduktion.

Stor humleflue kaster sine æg i indgangen til Hvidbrystet jordbis rede. Larverne af Stor humleflue finder selv frem til værtens æg, larver og pollen, som de fortærer.

På kølige dage kan man se hunner af Hvidbrystet jordbi baske på stedet over deres rede for at varme flyvemusklerne op inden afgang. Hunnerne tildækker ofte også redeindgangen, inden de flyver ud efter pollen og nektar; man kan også se hunner grave falske redegange, denne adfærd kan være et forsvar mod parasitering. Når hunner kommer tilbage til redeområdet, kan de ses svæve omkring i søgen efter indgangen til deres rede, dette sker ofte i forbindelse med forstyrrelse, eller hvis reden er blevet overtaget af en anden hun.

Levested

: Udenlandske undersøgelser har vist, at Hvidbrystet jordbi findes i mange forskellige habitater sålænge der forekommer piletræer (Salix spp.). Levesteder omfatter både heder og klitter, nedlagte grus- og sandgrave, kystområder, floddiger, flodbreder og flodsletter. Arten kan også findes i byparker og byhaver med mange piletræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Banaszak-Cibicka, W. and M. Zmihorski (2011). "Wild bees along an urban gradient: winners and losers." Journal of Insect Conservation 16(3): 331-343.

Bischoff, I. (2003). "Population dynamics of the solitary digger bee Andrena vaga Panzer (Hymenoptera, Andrenidae) studied using mark-recapture and nest counts." Population Ecology 45(3): 197-204.

Cerna, K., J. Straka and P. Munclinger (2013). "Population structure of pioneer specialist solitary bee Andrena vaga (Hymenoptera: Andrenidae) in central Europe: the effect of habitat fragmentation or evolutionary history?" Conservation Genetics 14(4): 875-883.

Nieto, A., S. P. M. Roberts, J. Kemp, P. Rasmont, M. Kuhlmann, M. G. Criado, J. C. Biesmeijer, P. Bogusch, H. H. Dathe, P. De la Ra, T. De Meulemeester, M. Dehon, A. Dewulf, F. J. Ortiz-Snchez, P. Lhomme, A. Pauly, S. G. Potts, C. Praz, M. Quaranta, V. G. Radchenko, E. Scheuchl, J. Smit, J. Straka, M. Terzo, B. Tomozii, J. Window and D. Michez (2014). European Red List of bees. Luxembourg: Publication Offica of the European Union.

Rezkova, K., M. Zakova, Z. Zakova and J. Straka (2011). "Analysis of Nesting Behavior Based on Daily Observation of Andrena vaga (Hymenoptera: Andrenidae)." Journal of Insect Behavior 25(1): 24-47.

Straka, J., K. Rezkova, J. Batelka and L. Kratochvil (2011). "Early nest emergence of females parasitised by Strepsiptera in protandrous bees (Hymenoptera Andrenidae)." Ethology Ecology & Evolution 23(2): 97-109.

www.bwars.com...andrena-vaga

www.gbif.org/species/1357486

Påbegyndt af Kasper Skjærlund d. 06-06-2016. Senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 08-01-2017. Læst 13.863 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Nomenklatur: Følger allearter.dk - dvs. Madsen & Calabuig, 2008-12

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Årevinger (Hymenoptera) kunne også have din interesse:

1. Blåhathvepsebi - Nomada armata
2. Ichneumon extensorius - Ichneumon extensorius
3. Mellemstor Gedehams - Dolichovespula media
4. Tidlig Hvepsebi - Nomada leucophthalma
5. Ulden Ellebladhveps - Eriocampa ovata
6. Græsplænebladhveps - Eutomostethus ephippium
7. Ichneumon stramentarius - Ichneumon stramentarius
8. Seglhveps sp. - Ophion sp.
9. Rød Murerbi - Osmia bicornis
10. Lille Seglhveps - Ophion minutus

De senest indberettede arter i Naturbasen: