:Skavgræs er meget større og kraftigere, og har ikke de hvidrandede tænder i bladkransene, og tændernes antal er 10-25. Skavgræs bladkranse danner et iøjnefaldende rent hvidt bælte omkring stænglen, også fordi de mørke spidser i reglen ret hurtigt falder af.
Den kan evt. forveksles med Tråd-Padderok som tidligere (og vistnok fejlagtigt) er angivet fra Nordjylland, men hvor der formentlig har været tale om en spinkel form af Liden Padderok.
Tråd-Padderok har kun ca. 1 mm tykke stængler og kun 3-4 smalt hvidrandede og langt sylformede tænder i bladkransen, og findes i øvrigt ikke i Danmark, men har sin hovedudbredelse i Nordamerika, Grønland, Nordskandinavien og Sibirien.
Udbredelse
:Den er meget sjælden i Danmark. Den har nogle få lokaliteter i Nordjylland og findes desuden i nogle sjællandske grusgrave. - I Hedeland mellem Hedehusene og Roskilde findes betydelige bestande, og her gror den oven på blottet danienkalk og i kalkholdigt grus og mergel.
Dens hovedudbredelse er nordpå i Skandinavien og i Canada/Alaska og Grønland.
Hvornår ses den?
:Danner sporer maj-september og kan let erkendes året rundt, da den er vintergrøn.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Padderok baseret på Naturbasens observationer:
:Den sædvanlige karsporeplantebiologi med generationsskifte mellem sporofyt (2N), der danner sporer ved reduktionsdeling i sporehusakset, sporene spirer til en forkim (gametofyt) med æg- og sædgemmer, og en ny padderokplante kan udvikle sig fra et befrugtet æg i et æggemme.
Levested
:Våd kalkholdig sand- eller lerbund. De fleste voksesteder i Danmark uden for Nordjylland er grusgrave.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
