Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Aage Bo Knudsen
    Foto: Aage Bo Knudsen

Atlas

: Elfenbens-Padderok overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den har ligesom Ager-Padderok fertile, klorofylløse vårskud og sterile, sommerskud med grønne grene.

De fertile blege, vårskud er indtil 25 cm høje og med et sporehusaks for enden af stænglen.

De sterile sommerskud kan blive indtil 1,5 meter høje (som regel dog noget lavere). De er indtil 10 mm tykke, grønlighvide og med 14-36 tænder i kransen. Grenene er 4-5-kantede, ru og med lange tænder.

Elfenbens-Padderok
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Søren Nygaard

Variation

: Der er betydelig variation i sommerskuddenes højde og frodighed. Højest bliver de i reglen, når de står direkte i væld.

Forveksling

: Kun Ager-Padderok har også de klorofylløse fertile vårskud med sporehusaks i spidsen. Ager-Padderoks vårskud har kun 8-15 smalt hvidrandede tænder i kransen, og kun indtil ca. 5 mm tykke stængler.

Sommerskuddene er karakteristiske med de hvidgrønne stængler. De kan dog overfladisk ligne Strand-Padderok (E. x littorale, krydsningen mellem Dynd- og Ager-Padderok), men denne har tydeligt mere grønne stængler og ofte sterilt sporehusaks eller rester heraf i spidsen af stænglen.

Udbredelse

: Den forkommer hist og her til temmeligt almindeligt i Sydøstjylland, ellers er den sjælden.

Den har nordgrænse i Danmark og findes i Skandinavien i øvrigt vistnok kun på Hven.

Øst for Storebælt står den bl.a. på Møns Klint.

Elfenbens-Padderok - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De blege vårskud sætter sporehuse april-maj. De sterile, grønne sommerskud udvikles efter sporemodningen.

Tidsmæssig fordeling

af Elfenbens-Padderok baseret på Naturbasens observationer:
Elfenbens-Padderok - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Elfenbens-Padderok - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude med krybende jordstængel. Står ofte i store, tætte bestande.

Dens generationsbiologi er den sædvanlige for karsporeplanter: Den "voksne" plante eller sporofytten (2N) danner sporer (N kromosomer) ved reduktionsdeling i sporehusene. En spore kan spire til en forkim eller gametofyt (N kromosomer), der udvikler æg- og sædgemmer. Når et æg befrugtes, kan en ny padderokplante (sporofyt) med sporehusaks, hvor sporer dannes ved reduktionsdeling o.s.v. - Forkimen hos padderokker kan have en ret lang udviklingstid, og sporefytten skal først etablere mykorrhiza med passende svampepartner(e) og samle noget oplagsnæring via mykorrhizasvampen, før den danner det overjordiske skud.

Levested

: Kalkholdig, leret og vældpræget bund i skove, på skrænter, ved søbredder etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

og Den Virtuella Floran: linnaeus.nrm.se...equitel

De senest indberettede arter i Naturbasen: