Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Reimers
    Foto: Martin Reimers
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Skavgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den harIndtil 90 cm høje stængler, som er ugrenede. Stænglerne er indtil 8 mm. tykke og ru og tydeligt furede; der dannes et sporehusaks i spidsen.

Bladtænderne på stænglerne er hvide med mørkere spidser, der ofte ret hurtigt falder af, så bladkransene ses som et hvide bånd omkring stænglen.

Centralhulen er stor og udgør indtil 90 pct. af stænglens diameter.

Stænglen er karakteristisk sej, hård og vintergrøn.

Krybende jordstængel og bestanddannende.

Skavgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Ingen af betydning.

Forveksling

: Skavgræs er er karakteristisk art. Der er overfladiske forvekslingsmuligheder med andre padderokker:

Dynd-Padderok har også stor centralhule, men sorte tænder i bladkransen og ikke nær så sej og hård stængel og er ikke vintergrøn.

Liden Padderok er også vintergrøn, men har bredt hvidrandede tænder og er meget spinklere end Skavgræs.

Udbredelse

: Hist og her til temmelig sjælden på Øerne, Bornholm og i Østjylland. Sjælden i Nord- og Vestjylland.
Skavgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Danner sporer maj-oktober, men kan ses året rundt, da den er vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Skavgræs baseret på Naturbasens observationer:
Skavgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skavgræs - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig og vintergrøn.

Den sædvanlige karporeplantebiologi med generationsskifte mellem sporofyt og gametofyt: - se omtalen under Ager-Padderok.

Levested

: Vældpåvirket, ofte skrånende terræn i og uden for skove. Den findes oftest på lerholdig, lidt vældpåvirket bund i skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: