Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Jørn Winther Jørgensen
    Foto: Jørn Winther Jørgensen
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen

Kendetegn

: Hatten er normalt mellem 3-20 cm over bredeste sted med en smal forbindelse til værtstræet gennem en stokagtig basis eller tilsyneladende helt uden stok. Hatten har rundet vifteform med regelmæssig, rund kant eller rund vifteform med regelmæssig til uregelmæssig bølget kant, tør til let fugtig (som barnenumse), glat, blålig over det grå til brunligt eller næsten hvidlig.

Lamellerne er meget kraftigt nedløbende, rimelig brede, regelmæssige med en del lange "tænder", ret tætte, lyst gråhvide til hvide eller creme.

"Stokken" hvis den er der er omkring 1-4 cm lang, ca. 1,5-2 cm bred,ofte ret håret ved basis, hvid til creme.

Kødet er sejt og hvidt, dog bliver det blødere efter tilberedning.

Lamellernes slutning mod stokken er ret uregelmæssig og overgangen til stokken ikke skarp. Ikke sjældent kan man erkende tværforbindelser, så der bliver tilløb til grove porer ned mod stokken.

Lugten er rimelig kraftig, syrlig og noget der ofte kan minde lidt om lakrids.

Smagen er mild og god.

Almindelig Østershat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Jacobsen

Variation

: Se under "Kendetegn".

Forveksling

: Den kan især forvekles med den relativt sjældne, Korkagtig østershat (Pleurotus dryinus)

Kridthat, som regnes for giftig, er skinnende hvid og vokser på dødt nåletræ, hvad Almindelig Østershat og Sommer-Østerahat kun undtagelsesvis gør.

Store eksemplarer af Gummihat (Sildig Epaulethat) kan måske forveksles med Almindelig Østershat, men kendes på de okkerbrune og gullige farver på hat og stok og det seje, elastiske lag under hathuden. gummihat har en skarp overgang mellem lameller og stok modsat forholdene hos Østershat.

Der er derudover et par sjældne forvekslingsmuligheder inden for slægten:

P. cornucopia har blegt gulbrune farver på hatten og langt nedløbende lameller, der går over i et anostomotiserende net på stokken; den har tendenser til væsentligt mere midtstillet stok end Almindelig Østershat.

P. pulmonarius har hvidlig til bleggul eller bleggrå hat og ofte svagt anisagtig lugt. Til forskel fra Korkagtig Østershat har den ingen ringzone eller slør. Den findes ofte på løvtræer som arter af Røn, El og Poppel og Birk, undertiden på endnu levende træer, hvor den så er parasitisk. Den er muligvis forholdsvis almindelig, men forveksles let med Almindelig Østershat, fordi man ikke er opmærksom på dens eksistens.

Udbredelse

: Almindelig på egnet substrat landet over.
Almindelig Østershat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den har højsæson fra november til december, og igen i marts-april, men kan dog undtagelsesvis træffes på andre tider af året. Den er rimelig kulde og frost tolerant, og er derfor ofte årets sidste/første gode spisesvamp.

Se Finga Nordica for bestemmelse af de sjældnere arter i slægten

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Østershat baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Østershat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Østershat - månedlig fordeling

Biologi

: Denne svamp vokser både på døende og dødt træ, og gerne sammen med Tøndersvamp eller en af Epaulethattene.

Almindelig Østershat er en særdeles fremragende spisesvamp, som også kan dyrkes: I kraftigt rillede træstykker, eller på halmballer og lignende rådnende materialer. De dyrkede østershatte bliver brune til hvidbrunlige, og smagen hævdes ikke at være så god som de vildes.

Levested

: På dødt eller døende træ, oftest på løvtræ (gerne bøg, men også på arter af poppel og pil m.v.), men den kan dog også findes på nåletræ, dette sker oftest i forbindelse med mosedannelse i nåleskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica, redaktion: Henning Knudsen og Jan Vesterholt, mange forfattere. Nordsvamp 2008. ISBN 978-87-983961-3-0, Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond.

De senest indberettede arter i Naturbasen: