Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Aage  Filt
    Foto: Knud Aage Filt
  • Fotograf: Ena Nielsen-Refs
    Foto: Ena Nielsen-Refs
  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen

 Figur

Kendetegn

: Almindelig Væggelav vokser typisk i store, mere eller mindre regelmæssige rosetter, der - især når arten vokser på sten - kan tage karakter af "hekseringe", hvor laven dør væk i de centrale områder. Når arten vokser på træ, er der større tilbøjelighed til, at rosetterne smelter sammen til større bevoksninger.

Thallus (løvet) er gult til orangegult og der er i reglen talrige apothecier (frugtlegemer), som er lidt mørkere orangegule end løvet og som ofte er 1-5 mm. brede, men kan blive større; de er ofte forholdsvis uregelmæssige i form; de er ret tiltrykte underlaget, og helt ustilkede.

Almindelig Væggelav
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henriette Saffron

Variation

: Det er en yderst variabel art. I skygger og under dårlige vækstbetingelser ses ikke sjældent grønlige til bleggrønlige former, hvor de gule farvestoffer er nedbrudt, og det bliver algernes klorofyl, der giver farven.

Ikke sjældent flyder rosetterne samme og er udistinkte; det gælder ofte, når arten vokser på træ.

Forveksling

: Amindelig Væggelav er en ret let kendelig art, idet man dog ved kysterne skal være opmærksom på forvekslingsmuligheder med bl.a. arter af orangelav, som vokser i den saltpåvirkede bølgezone.

Mangefrugtet Væggelav vokser typisk i små hvælvede (næsten halvkugleformede) puder ned mange frugtlegemer, der stikker mere op fra underlaget. Puderne er næsten altid under 2 cm. Selv om puderne flyder sammen, kan man i reglen erkende den hvælvede struktur. PUdernen er kun tiltrykt underlaget mod randen.

Andre arter i slægten har mindre thallusrosetter og/elller færre og sjældnere apothecier.

Vortet Væggelav www.fugleognatur.dk/gallery... har stærkt knudret-vortet thallus og mindre, mere regelmæssigt formede apothecier.

Strand-Orangelav (Caloplaca marina) har ikke de regelmæssige randflige, som Almindelig Væggelav har, langt mindre og mere uregelmæssige rosetter og i reglen tydeligt færre apthecier.

Bredfliget Orangelav (C. thallincola) ligner overfladisk, men har smallere randflige og mindre mere regelmæssige apothecier.

De nævnte orangelaver vokser typisk nær bølgezonen ved kysten.

Udbredelse

: Almindelig Væggelav er en af vore almindeligste og mest iøjnefaldende laver med sine kraftige gule og orangegule farver.

Den er yderst almindelig i hele landet, men vokser i reglen på basisk substrat.

Almindelig Væggelav - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Væggelav baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Væggelav - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Væggelav - månedlig fordeling

Biologi

: Laver er dobbeltorganismer af en (i reglen) sæksporesvamp som snylter på grønalger eller cyanobakterier ("blågrænalger"), der findes lukket inde i lavens løv (thallus). I slægten væggelav drejer det sig om alger fra slægten Trebouxia.

I slægten væggelav er symbiosepartneren arter af slægten Treboxia.

Levested

: På murværk, sten, træstammer o.s.v. Ved kysten så vel som i indlandet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ulrich Söchsting: Dansk Lavflora 1999 (evt. nyere udgaver) - kompendium el.l., som kan læses på Nettet og downloades, f.eks. her: isis.ku.dk...blob...

Flora i farver 2,M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978, ISBN 87-567-2967-7

LAVAR, Roland Moberg og Ingar Holmåsen, STenströms Bokforlag, Stockholm 2008, ISBN 91-86448-25-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: