Figur 1. ARten vokser i store rosetter. Her ses tydeligt det stærkt ujævnt-vortede løv - samt ret mange frugtlegemer, hvilket sidste er lidt udsædvanligt.
:Denne lav gror lige som Almindelig Væggelav og Strand-Væggelav i store, ofte ret regelmæssige rosetter.
Løvet er fæstet til substratet med hæftetråde (rhiziner), men er i reglen ret let at pille af.
Farven går fra lysegul over gul til brunorange, undertiden med et grønligt skær.
De centrale dele af thallus (løvet) er iøjnefaldende knudret-vortet. Mod randen er det uden vorter, fliget-rynket. Ældre thallusrande bliver dog efterhånden mere eller mindre vortede. Randfligene har ofte en melet overflade.
Frugtlegemer er i reglen fåtallige eller fraværende, men ses dog nu og da.
:I slægten har Vortet-, Almindelig- og Strand-Væggelav store, udbredte rosetter, der kan blive store, 20 cm. eller mere i bredden, og opnå en betydelig alder.
Men Vortet Væggelav kendes let på det knudret-vortede thallus, som kan ses med det blotte øje eller i en almindeligt lup.
Andre arter end de nævnte i slægten Væggelav vokser i små rosetter eller puder, der sjældent er over 1 cm. brede; og deres flige (thalluslober) er normalt under 1 mm. brede.
Udbredelse
:Den er temmelig sjælden, men kan findes på egnet substrat landet over. - Den er sikkert ret ofte overset.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Vortet Væggelav baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
