Thallusfligene/randloberne er 1-2 mm. brede rosetstillede, ret korte og konvekse/butte (udadhvælvede), farven er orangegul til brunorange.Thallus reagerer kraftigt violet med KOH.
Frugtlegemerne/apothecierne er 0,5-1 mm. brede, konvekse og med tydelig thallusrand,de er sammensnørede ved basis, skiven er orangebrun.
Frugtlegemer er almindelige.
Mikroskopiske karakterer: sporerne er elliptiske og 11-15 x 6-7 my.
:Løvet kan variere i farve fra lys orangegul/mørk orange over i det rødbrune.
Forveksling
:En ganske karakteristisk art, der typisk vokser på sten og klipper ved havet, der er tydeligt påvirkede af fuglegødning.
Den kan kendes fra arter af væggelav på de rosetstillede, hvælvede, smalle randflige. KOH-reaktionen bliver purpur hos væggelav og violet hos orangelav.
Inden for slægten, hvor der er mange arter og flere forvekslingsmuligheder, kendes den på at have tydelige thallus-flige/randlober , på at vokse på gødningpåvirkede sten ved kysten, på at mangle soraler >(områder med særlige yngleglegemer, soredier, der skiller sig ud) og isidier (barkklædte udvækster på laven, der kan brække af og tjene til spredning).
Strand-Orangelav har et i reglen meget mindre og mere diffust thallus, som ikke altid danner tydelige rosetter.
Bredfliget Orangelav www.fugleognatur.dk/gallery... har rødbrun ascus-skive og fortykket thallusrand. Den kan vokse samme steder og tvivlstilfælde må man mikroskopere sporerne, som her er citronformede, men af ca. samme størrelse som hos Fuglestens-Orangelav.
Udbredelse
:Hist og her.
Hvornår ses den?
:Året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Klippe-Orangelav baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
