Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Gunner Poulsen
    Foto: Gunner Poulsen

Atlas

: Knoldet Mjødurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Knoldet Mjødurt bliver 20-50 cm høj. De fleste blade sidder nederst på stænglen, som er udpræget fåbladet foroven. Bladene har indtil 20 par større småblade og evt. desuden en del mindre. Småbladene er grovtakkede og ca. 1 cm lange. Hele bladet har en betydelig visuel lighed med et blad af Almindelig Røllike.

Blomsterstanden består af mange vellugtende blomster med 6-8 mm lange kronblade. Der er ofte 6 kronblade, men ellers ligner blomsterstanden Almindelig Mjødurts blomsterstand meget, dog er de uudsprungne kroner rosafarvede.

Rødderne har elliptiske knolde, hvilket har givet planten dens danske navn.

Hele planten har en behagelig krydret-aromatisk lugt, der er af samme karakter som Almindelig Mjødurts lugt, men betydeligt kraftigere.

Den har en halv snes nødagtige småfrugter, der er rette, for hver blomst, der udvikler frugt. (Snoede småfrugter hos Almindelig Mjødurt).

Knoldet Mjødurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Christian Sørensen

Forveksling

: Knoldet Mjødurt bør ikke kunne forveksles med andre danske planter. Når der ikke er udviklet blomsterstand, kan bladene tages for grove blade af Almindelig Røllike, men kan da kendes på deres krydret-aromatiske lugt, der er helt forskellig fra Almindelig Røllikes.

Blomsterne og blomsterstanden ligner Almindelig Mjødurts en del, men blomsterne er større og har ofte 6 kronblade (næsten altid 5 hos Almindelig Mjødurt). Man vil næsten altid kunne finde bladene, der er røllikelignende, mangefligede, og helt forskellige fra Almindelig Mjødurts fåfligede blade.

De nødagtige frugter er rette.

Udbredelse

: Knoldet Mjødurt er efterhånden ret sjælden p.g.a. tilgroning o.a. ødelæggelse af voksestederne. Den er praktisk taget fraværende vest for isens hovedstilstandslinje. Den er hyppigst i Nord- og Østsjælland,på Møn og Bornholm og i kalkområder i Nord- og Østjylland. I intensive landbrugsområder findes arten typisk ofte kun på småbiotoper som gravhøje.

I nyere tid har den fundet voksesteder på humusfattig kalkholdig jord langs motorveje, i grusgrave etc. - og er her i fremgang.

Knoldet Mjødurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Knoldet Mjødurt blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Knoldet Mjødurt baseret på Naturbasens observationer:
Knoldet Mjødurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knoldet Mjødurt - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt. Blomsterne insektbestøves af pollensamlende insekter, og frugterne spredes med fugle, dyr og ved vindslyngspredning.

Blomsterne indeholder ikke nektar, og hele planten får sig lugt fra æteriske olier, der er til stede i højere koncentration end hos Almindelig Mjødurt.

Knoldet Mjødurt er bl.a. vært for den truede og rødlistede Fransk Bredpande www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse .

Etymologi:

Slægtsnavnet "Filipendula" kommer af "filum" = tråd og "pendulus" = hængende - og hentyder til de opsvulmede knolde på rødderne af Knoldet Mjødurt, der - når planten tages op med rod - ser ud som om, de hænger i tynde tråde. Disse knolde har givet planten dens danske artsnavn.

Artsnavnet "vulgaris" betyder "almindelig", hvad den dog slet ikke er i Danmark.

Levested

: Åben, ofte tør, næringsfattig og kalkholdig bund på overdrev, tørre enge, vejskrænter, gravhøje m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Korch 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: