Se alle 

 Billede

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 17-19 cm (heraf næb 4), vingefang 33-36 cm. Mindre end Dobbeltbekkasin (omtrent på størrelse med en Almindelig Ryle) med kortere næb og spidsere, ensfarvet hale. Næbbet er normalt lige så kort som hovedet. Hovedtegningerne lysere end Dobbeltbekkasins med brede, lyse hovedstriber og en ret smal, mørk streg gennem øjet. Den eneste bekkasin uden lys midterstribe i issen og med stribede flanker. Undervingen er mørk med lyst midterparti.

Fouragerer nervøst med konstant kniksende halebevægelser (med næbbet som en symaskine), men ”stivner” ved uro, og er da næsten umulig at opdage. Færdes skjult. Da dens brune, plettede ryg med markante, gule længdestriber sikrer, at den går i et med underlaget, kan man næsten komme til at træde på fuglen, før den letter - for at flyve et kort stykke i lav, lige flugt (og ikke zig-zag-agtigt som Dobbeltbekkasin) og hurtigt dykke ned i vegetationen. Den virker da rundvinget (som meget lille Skovsneppe). Vingerne er mørke med en diffus, lys bagkant på armen, men de gullige ryglinier er tydelige.

Stemme: Spillende fugle udstøder en lang tonerække, der lyder som en galopperende hest. Svær at stedfæste i territorieflugten. Normalt tavs under opflyvningen, men kan udstøde et kort, svagt ”scah”.

Enkeltbekkasin
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Desting

Forveksling

: Dobbeltbekkasin

Udbredelse

: Arten yngler ikke i Danmark. I Norge og Sverige er den en fåtallig ynglefugl (hhv. 2.500 par og 1.000-5.000 par). Finland tegner sig for 10.000-15.000 par.
Enkeltbekkasin - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Optræder på efterårstræk her i landet fra sidst i september til først i november (med kulmination i oktober). I milde vintre kan ganske enkelte fugle overvintre, men generelt ligger vinterkvarteret i Vesteuropa og Middelhavsområdet samt i Sahelzonen syd for Sahara.

På forårstræk ses fuglen langt sjældnere (blot 10% af efterårstrækket) – i perioden fra sidst i februar til midt i maj. Men det er svært at vurdere hvor mange fugle, der raster under trækket i Danmark. Selv ved systematiske optællinger er arten let af overse, idet flugtafstanden som nævnt ovenfor er under 2 meter.

Tidsmæssig fordeling

af Enkeltbekkasin baseret på Naturbasens observationer:
Enkeltbekkasin - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enkeltbekkasin - månedlig fordeling

Biologi

: De 4 æg lægges fra medio maj og udruges formentlig af hunnen alene på omkring 24 dage. Lægger måske 2 kuld pr. år. Spil høres i al fald også i juli.

Lever fortrinsvis af insekter og deres larver, snegle, muslinger og diverse orme.

Levested

: Yngler ved store moser i buskklædt tundra og i højmoser.

Artens biotopvalg er ret specielt. Tuet sump med spredt bevoksning af lave rør, lysesiv eller kogleaks m.v. både ved kysten og i indlandet foretrækkes i hvert fald som dagrasteplads, og arten træffes oftest nogle ganske bestemte steder på en lokalitet. Fourageringen foregår næsten udelukkende om natten, og fuglene kan foretage kilometerlange fourageringstræk.

I perioder med frost og isdække, hvor de foretrukne lokaliteter er utilgængelige, raster og fouragerer fuglene ved kildevæld og på åbredder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R, 2000.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Nordens fugle, v/B.Génsbøl, Gyldendal, 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: