:Længde 19-22 cm, vingefang 37-42 cm. En ryle med langt nedadbøjet næb (der er gulligt ved basis) og korte ben ligesom Almindelig Ryle – men er i alle dragter mørkere end denne. Desuden er Sortgrå Ryle kraftigere bygget, lidt plump, lidt større og har ret korte, gullige ben i alle dragter.
Ses i Danmark fortrinsvis i sin meget mørke, skifergrå vinterdragt med hvid bug og kropssider med mørke pletter.
Sommerdragten, dvs. yngledragten, (april-sept./okt.) er mere farverig. På nært hold ser man, at rygsiden giver et broget indtryk, fordi fjerene har rødbrune og gule kanter. Undersiden er brunplettet.
Ungfuglen ligner den voksne i vinterdragt, men kendes på meget kraftigere lyse fjerkanter på oversiden (Enlige ungfugle i deres skællede dragt kan, i flok med andre ryler, volde problemer. Men har lyse ben, næbbasis og længere hale).
*
Påfaldende tillidsfuld. Det er en ’stille eksistens’, som let overses, selv på ganske nært hold – og den falder i farve og form godt sammen med stenene i omgivelserne – hvor den gerne nusser rundt og fanger tanglopper. Ofte opdager man den først, når man hører et kort, lavt ”kueet”, eller når man ser den mørke fugl flyve op. Optræder i Danmark gerne enkeltvis eller i småflokke på op til en halv snes fugle. Normalt holder arten sig for sig selv, måske en følge af at den fortrinsvis ses på lokaliteter, der er atypiske for vadefugle.
Flyver tungere og mere retlinet end Almindelig Ryle – næsten som Søkonge. I flugten ses kun et smalt, hvidt vingebånd og hvide sider på overgumpen.
På den stående fugl stikker halen en anelse ud bag vingespidserne.
Svømmer godt når den vaskes ned af brænding.
Det er en hårdfør fugl; den overvintrer længere mod nord end andre vadefugle.
JIZZ: Ser man en lille flok ’sortsmudskede’ vadefugle løbe omkring på stenene på en havnemole en kold vinterdag, er det ganske givet sortgrå ryler. Løber de uforstyrret videre, selv om man kommer ind på 5-10 m’s afstand af dem, så er der ingen tvivl tilbage.
:Yngler på højfjeldet i Skandinavien og på tilsvarende fjeldheder og tundraer i Nordcanada, Grønland, Island, Færøerne og Svalbard samt på nordkysten af Sibirien og øerne nord herfor.
Hvornår ses den?
:De fleste europæiske fugle overvintrer langs Nordnorges kyst. Fuglen ses på træk i Danmark om efteråret i ringe tal allerede med./ult. juli. Trækket kulminerer dog først i okt. og afsluttes pr. dec. Overvintrer regelmæssigt langs Vestkysten og på øer i Kattegat – under isvintre også på Bornholm.
Efterår og vinter iagttages den mest i Nord- og Vestjylland, om foråret fortrinsvis i Østdanmark.
Tidsmæssig fordeling
af Sortgrå Ryle baseret på Naturbasens observationer:
:Reden – en velformet fordybning foret af hannen med visne blade. Lægger (normalt) 4 æg fra månedsskiftet maj-juni. Ét kuld. Hannen ruger mest, 21-22 dage. Hunnen forlader tilsyneladende ofte ungerne, mens disse er små, og overlader pasningen til hannen.
Lever i vintertiden af smådyr som samles på sten eller klipper i tidevandszonen eller i vandkanten.
Levested
:Vidt udbredt i arktiske områder, mest på åben grusmark og stenede højdedrag og skråninger med lokale pletter med urter og dværgbuske.
I Skandinavien yngler fuglen i højfjeldet, på steder hvor vegetationen er meget sparsom, typisk nær en sø. I Nordnorge findes den i lignende terræn også ved kysten. I Danmark ses den fåtalligt på træk, normalt ved stenede strande, klippekyster, bølgebrydere og havnemoler, hvor den færdes i bølgeslagszonen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
