Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Møldrup
    Foto: Finn Møldrup
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard

Atlas

: Almindelig Kællingetand overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Almindelig Kællingetand har ofte rigtgrenet, nedliggende til opstigende, stængel og 3-koblede blade, hvor småbladene er ovale-omvendt ægformede.

Stænglen er massiv, marvfyldt.

Blomsterne sidder 4-7 i en skærm og er gule med orange til brunligt anstrøg; de bliver i reglen grønne ved tørring.

Frugten er en typisk ærtebælg og frøene er mørkebrune.

Bægertænderne er tiltrykte før udspring.

Almindelig Kællingetand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Møldrup

Variation

: Undertiden kan kummerformer af planten have smalle blade, der nærmer sig faconen hos Smalbladet Kællingetand.

Planten er mangeformet, og dyrkede varieteter kan nærme sig Sump-Kællingetand i habitus (ret kraftig opret vækst m.v.).

Forveksling

: Den adskilles fra Sump-Kællingetand på at have marvfyldt stængel, ofte nedliggende vækst, og færre blomster i skærmen; Sump-Kællingetand har udpræget opret vækst, hul stængel og bægertænder, der er tilbagebøjede før udspring; den har flere, 7-15, blomster i skærmen.

Normalt adskilles den let fra Smalbladet Kællingetand på især bladenes form, men for smalbladede kummerformer kan adskillelsen være vanskelig; se herom ved Smalbladet Kællngetand.

Kantbælg, som står Kællingetand nær, har også 3-koblede blade, men kendes på de i tværsnit 4-kantede bælge med vingede kanter..

Udbredelse

: Meget almindelig i åbne græssamfund i hele landet.

Rødlistekategori: LC - ikke truet.

Almindelig Kællingetand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Kællingetand baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Kællingetand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Kællingetand - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med pælerod, der kan sætte sideskud. Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes af vinden og ved slyngspredning, når den modne bælg pludseligt ruller sig spiralformet sammen.

Etymologi: Det latinske artsnavn corniculatus betyder "forsynet med små horn" og hentyder til plantens bælge, hvor bægertænderne rager strittende ud. - Se derudover Smalbladet Kællingetand.

Levested

: Almindelig Kællingetand er mangeformet og med en meget bred økologisk amplitude:På enge, græsmarker,overdrev, strandenge, langs veje o.s.v. Findes ikke i den mere salte del af strandengen, hvor den afløses af Smalbladet Kællingetand. Den indgår også i græsfoderblandinger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: