Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Torben  Hvid
    Foto: Torben Hvid

 Figur

Atlas

: Engblomme overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den blomsterbærende stængel er ugrenet eller ret svagt grenet og indtil 70 cm høj. Grundbladene og de nedre stængelblade er i reglen 5-delte og håndfligede, de øvre stængelblade 1-3 delte. Småbladene er grovtakkede.

Blomsten er helt speciel. Den består af 10-15 hvælvede, gule, kronbladsagtige bægerblade, der omslutter støvdragere og kronblade. Kronbladene er meget reducerede: små, gule, honningudskillende og ikke større end støvdragerne. Blomsten er lukket det meste af tiden.

Engblomme
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Gert Rasmussen

Variation

: Planter med kun grundblade og ingen blomsterbærende stængel ses ret tit.

Forveksling

: Engblomme kan næppe forveksles med andre danske planter. De næsten lukkede, kugleformede blomster er meget karakteristiske; det er også de 5-delte, grovtakkede grundblade.

Udbredelse

: Engblomme forekommer hist og her i Nord- og Østjylland, og er ellers sjælden. Den er gået meget tilbage i nyere tid pga. ophør af afgræsning af biotoperne og anden ødelæggelse af dem. Den er næsten fraværende på den sydlige del af Øerne. Planten dyrkes ofte i haver, og kan ses som kulturlevn i gamle haver etc.
Engblomme - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Engblomme blomstrer maj-juli. Bladene og den afblomstrede stængel kan erkendes langt hen på vækstsæsonen og er ganske iøjnefaldende.

Tidsmæssig fordeling

af Engblomme baseret på Naturbasens observationer:
Engblomme - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engblomme - månedlig fordeling

Biologi

: Engblomme er en flerårig urt med lodret jordstængel, som er selvsteril og hvis frøsætning er afhængig af insektbestøvning. Der kan forekomme sideskud på jordstænglen, og planten står undertiden i mindre grupper, men lige så tit enkeltvis. Kun få insekter er i stand til at trænge ind i den lukkede blomst. Den væsentligste bestøver er en lille flueart, Chiastochaéta trollii www.fugleognatur.dk/artintro... , som er så lille, at den kan smutte ud og ind mellem de lukkede blosterblade. Flueartens hunner er næsten altid at finde i Engblommens blomster. De kravler rundt mellem støvdragere og støvfang og ernærer sig af blom-sterstøv. De er selv oftest helt overpudrede med blomsterstøv og kan afsætte støv, der er medbragt fra andre blomster, på støvfangene. De lægger æg på støvfangene, hvor de klækkes. Larven lever inde i frugtknuderne, hvor den æder nogle af de umodne frø. Den er færdigudviklet i løbet af en halv snes dage, hvorefter den borer sig vej ud gennem frugtvæggen og efter alt at dømme forpupper sig i det fri. Man kan konstatere fluens besøg i blomsten ved, at de tomme flueæg bliver siddende på griflerne efter at larverne har forladt æggene.

Hvor fluen ikke findes, som i Nordamerika, hvortil Engblomme er indført, sætter Engblomme ikke modne frø.

Slægtsnavnet Trollius er en latinisering af Engblommes tyske navn Trollblume = "Troldeblomst". Artsnavnet europaeus betyder europæisk.

Det danske navn "Engblomme" betyder simpelthen "engblomst", fordi "blomme" var "blomst" på ældre dansk. Det danske navn antyder, hvor udbredt og almindelig Engblomme må have været i Danmark før i tiden.

Levested

: På middelfugtig til ret tør bund med kalkholdigt grundvand: græssede enge, lysåben skov og skovenge, langs vandløb, i pilekrat etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Redaktion Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

De senest indberettede arter i Naturbasen: