:Kroppen er langstrakt, oftest med metalskær i forskellige røde, grønne, blå, gyldne og klare farver. Øjnene er fremspringende, og følehornene er lange. Dækvingerne er ofte studse i enden og fladtrykte. Undersiden er tæt håret.
Længde: 5,5-13 mm.
Hannen er lidt slankere og ofte lidt mindre end hunnen og har hos nogle arter kraftigere lår og længere følehorn.
Sivbukkene udgør en underfamilie, Donaciinae, indenfor bladbillefamilien. De danske arter fordeles oftest på tre slægter, nemlig Donacia, Plateumaris og de lidt anderledes Macroplea.
De kan med rette kaldes nogle af de smukkeste biller i den danske fauna.
:De 24 arter, der findes i Danmark lever på forskellige vand- og sumpplanter. Flere af arterne er knyttet til bestemte plantearter som voksen eller larve. De voksne sivbukke ses mest i rørsumpen eller moseområder i solklart vejr. De to arter af Macroplea lever dog, bortset fra overvinting på land, permanent under vand. Disse arter, der ofte lever på dybere vand i hhv. større søer og brakvand, er meget afhængige af rent, iltrigt vand, og benytter en såkaldt plastron af et yderst fint, tæt hårlag til at optage ilt fra vandet.
Larverne,der er hvidlige og bløde og kan blive op til 15 mm, findes under vand på rødder og andre dele af vandplanter, som de æder af. De kan suge luft fra planten gennem to krumme, rørformede torne på det 8. bagkropsled.
Puppen er hvidlig og ligger i en spundet kokon, der er tykhudet og brun, nærmest med form som en bønne, og fæstet til rødder af vandplanter. Kokonen er luftfyldt via et hul til en luftkanal i en plantens rod.
Levested
:På vandplanter. De voksne biller kan findes over vandet på vand- og sumpplanter, i rørsump, moser, i siv ved vandkanten og andre steder med vegetation tilknyttet vand. Enkelte arter lever som nævnt stabilt under vand.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
