:Marmoreret kløverugle (Euclidia mi) er den ene af de to ugler i slægten Euclidia (Den anden i slægten er Euclidia glyphica), som er i familien pragtugler (Erebidae). Den har et vingespænd på 25-35 mm., og er egentlig en dagaktiv natsværmer. Den kan kendes på den brogede brungrå grundfarve med to bånd der er sammenhængende ud mod kanten af forvingen. Båndene fortsætter næsten hen over hele vingen, men de når ikke helt hen til randen. I hvilestillingen viser den normalt de hvidspættede bagvinger.
Undersiden af vingerne er gule med sorte og brune tegninger.
Larven er relativ stor og grundfarven er meget mat brun med flere længdestriber og et tydeligt hvidt længdebånd på hver side, med en to smalle mørkebrune længdestriber på hver side af det hvide bånd. Den ligner en målerlarve og kravler som en.
:Arten kan variere lidt fra at være meget grå i farven, til at være en del mere brunlig. Tegningerne kan også variere lidt, men det burde ikke være noget der giver kvaler i forhold til forvekslingsmuligheder.
Forveksling
:Den kan let forveksles med den anden art i slægten, brun kløverugle (Euclidia glyphica). Den adskilles ved at Euclidia mi har et nyremærke og hvidspættede bagvinger.
I flugten kan den forveksles med fransk bredpande (Pyrgus armoricanus) og spættet bredpande (Pyrgus malvae). De er begge to mindre, og langt mere hvidspættede og uden bånd. Den gule bagvingeunderside kan ofte ses i flugten hos Euclidia mi, som ikke er hos de to Pyrgus.
Larven kan forveksles med mange af målerlarverne, da denne larve, ligesom målerlarverne mangler gangvorter på midten af kroppen. Den kravler da også som en målerlarve.
Udbredelse
:Arten er udbredt i hele Europa og den tempererede del af Asien (den nordlige del). Den er udbredt og almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Det voksne individ flyver fra ultimo april/primo maj til ultimo juni/primo juli. Larven ses fra medio juli til medio september. Den er puppe i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Marmoreret Kløverugle baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
