Figur 1. Figuren viser forskellen i udbredelsen af blå og sort på 8. bagkropsled set fra siden, ved hanner af Lille rødøjet vandnymfe og Rødøjet vandnymfe. Ved Rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled helt, eller næsten helt sort. Ved Lille rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled overvejende blå. Figur af Kim Biledgaard.
:Udfarvede hanner af rødøjet vandnymfe har tydeligt røde øjne og med for- og bagkrop farvet i blåt og sort. Rødøjet vandnymfe er en stor og kraftig vandnymfe hvilket kan være et brugbart kendetegn med hensyn til hunnerne, der har mørke øjne og ellers er farvet i gulgrønne nuancer på undersiden og sortagtig på oversiden.
:Rødøjet vandnymfe kan forveksles med flere andre vandnymfer. Særligt hunnerne kan have samme farver som andre vandnymfehunner. Rødøjet vandnymfe er dog en meget stor og kraftig vandnymfe.
Hannerne kan kendes fra hanner af Lille rødøjet vandnymfe på at den ikke har et sort kryds på oversiden af det 10. bagkropsled. Samtidig kan man bruge udbredelsen af blå og sort på siden af 8. bagkropsled til at skelne mellem hannerne. Ved Rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled helt, eller næsten helt sort. Ved Lille rødøjet vandnymfe er siden af 8. bagkropsled overvejende blå (Se figur 1).
Udbredelse
:Rødøjet vandnymfe er vidt udbredt i Danmark men optræder ret lokalt på eksempelvis Fyn og i Vest- og Sønderjylland.
Hvornår ses den?
:Rødøjet vandnymfe er på vingerne fra sidst i maj og til sidst i august.
Tidsmæssig fordeling
af Rødøjet Vandnymfe baseret på Naturbasens observationer:
:Rødøjet vandnymfe ses typisk ude over vandet hvor den søger føde eller sidder på bladene af forskellige vandplanter. Hvis man med kikkert kigger lavt over vandet finder man ud af, at den på gode lokaliteter, kan være meget talrig. Rødøjet vandnymfe lægger æg i tandem og kravler gerne langt ned under vandet mens hunnen borer æggene ind i forskellige vandplanters stængler og blade.
Levested
:Rødøjet vandnymfe yngler i vandhuller, søer og store langsomtflydende vandløb, med rigeligt af flydebladsvegetation, eksempelvis svømmende vandaks og åkander.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
