:Der er betydelig variation i plet- og stribemønstret på bagkroppen.
Forveksling
:Leopardsnegl i sin typiske form er med den plettede kappe og stribet-plettede bagkrop en karakteristisk art.
Man skal dog være opmærksom på, at arten er særdeles variabel m.h.t. farvemønster på især bagkroppen, og at individer med næsten ensfarvet sortbrun bagkrop kan træffes. Se bl.a. illustrationsfotoet
Gråsnegl har ensfarvet kappe og plettet-stribet bagkrop. Sålen er mørk med et lyst-punktret midterbånd til forskel fra Leopardsnegls overvejende lyse sål.
Kældersnegl er mindre og med udpræget gullig grundfarve; den har blålige øjenstilke og højst utydelige striber på kroppen; kappen/skjoldet er i reglen også plettet, men med langt svagere kontraster end Leopardsnegls.
Udbredelse
:Den er almindelig på egnede levesteder landet over, især nær byer, og kan lokalt være ret talrig.
Hvornår ses den?
:Mest i sommerhalvåret. Overvintrende store eksemplarer kan ses fremme i milde perioder i vinterhalvåret.
Tidsmæssig fordeling
af Leopardsnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Leopardsnegl er hermafrodit og med et karakteristisk parringspil: I forbindelse med parringen kravler de to snegle op i en busk, et træ eller opad muren. Her slynger de sig tæt om hinanden og hænger i en slimtråd. Herefter fremkommer en hvid geleagtigt masse, som i virkeligheden er sneglenes udkrængede penisser. Under parringen udveksles såkaldte spermatoforer (sædpakker).
Til forskel fra bl.a. Iberisk Skovsnegl er leopardsnegl overvejende en vegetar, som lever af døde og henrådnende plantedele.
Levested
:Haver, parker, bynære skove. Den er kulturspredt og introduceret i vores fauna.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
