Kan være sort eller brun. Sikker artsbestemmelse kræver i princippet dissektion af kønsorganer. Hvis den er udpræget zinnoberrød, også på fodbræmmen, hvis ryggens hudvorter er ret lange, men ikke kølformede, og hvis den ikke helt kan trække sig sammen til halvkugleform, kan man tillade sig at antage at det er rød skovsnegl.
Kendetegn
:Voksne røde skovsnegle kan groft sagt opdeles i to typer, en som er klar i farven - nærmest lys- eller neon orange (dem er der oftest færrest af) og en der er lidt mere grumset mørk-orange eller rødbrun - rustfarvet (dem er der oftest flest af). Farven er ikke jævnt fordelt og ser ud til at være spray-malet på med billig maling, der "krakelerer", når sneglen bøjer sig. Kropslængden er oftest 13 - 15 cm (max 20 cm). Fodbræmmen er rødlig og sålens farve kan variere fra helt lys rosa-orange til mørkt grå-brunlig. Slimen er gul/orange hvilket kan efterprøves ved at stryge dyret hen over ryggen med et stykke hvidt papir.
:Kan under visse omstændigheder forveksles med sort skovsnegl og iberisk skovsnegl (dræbersnegl). Regnes af flere forskere for en underart af Sort skovsnegl.
Udbredelse
:Den røde skovsnegl er indført og udsat første gang i 1913 af to amatørentomologer fra Silkeborg. Fandtes spredt i 1974 på 56 lokaliteter og har siden da spredt sig yderligere. De største bestande findes i Nordsjælland og Midtjylland.
Hvornår ses den?
:Fra tidlig forår til sent efterår.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Skovsnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Er altædende og spiser svampe, plantemateriale, ådsler, ekskrementer o.l.
Levested
:Fugtige skove og enge. Især meget almindelig langs grøfter og skovveje
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
