Grundfarven er sortbrun (unge dyr er dog oftest ret blege med hvidlige til lyst læderbrune farver); bagkroppen har en tydlige køl, og der er i reglen et langsgående lysere bånd der følger kølen. Bagkropspidsen er helt eller næsten gennemsigtig.
:Unge dyr er i reglen langt lysere end voksne. De lyse langtgående bånd kan undertiden næsten mangle.
Forveksling
:Bøgesnegl kan især forveksles med Sort Skovsnegl, men er slankere bygget.
Hos Sort Skovsnegl, Rød Skovsnegl og Iberisk Skovsnegl sidder åndehullet foran midten af kappen. Ingen af disse arter har tydelig køl på bagkroppen, og de har heller ikke de lysere bånd og den gennemsigtige bagkropspids.
Gråsnegl -Limax cinereoniger - www.fugleognatur.dk/gallery... har i reglen flere tydelige lyse striber på bagkroppen, er større, og har ikke den gennemsigtige bagkropspids. Gråsnegl kan i øvrigt let kendes på, at den har lyst midterbånd på sålen, hvad ingen andre af vore nøgensnegle har.
Den findes ofte samme steder som Bøgesnegl.
Leopardsnegl, Limax maximus har plettet-spættet kappe og er betydeligt større. Leopardsnegl har mørkt, eller mørkt-punkteret midterbånd på sålen, hvilket også er et godt feltkendetegn. Den bliver op til 15-17 cm.
:Bøgesnegl er hermafrodit som de fleste andre landsnegle.
Den er i ret udpræget grad knyttet til bøgeskov, og en væsentlig del af dens kost er laver og alger, som den gnaver af bøgebarken. Den er mere udpræget vegetar end skovsnegle arter fra slægten Arion.
Den optræder ofte enkeltevis og er mest fremme i udpræget fugtigt vejr. Du skjuler sig under bark og grene i andre perioder.
Æggene er iøjnefaldende store for en snegl af den størrelse, ca. 4 mm. i diameter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
