:Lampesneglen har en karakteristisk linseformet skal med en skarp køl. Skallen bliver op til 20 mm i diameter og 7- 9 mm høj. Skallen har en gråbrun farve med slørede rødbrune pletter. Navlen er bred og åben.
Skalmundingen er meget lav, ovalt mandelformet og trukket udad så der i begge ender findes en tydelig spids vinkel. Den sidste vinding er i mundingspartiet tydelig nedadbøjet og har en hvid tydelig ombøjet læbe, som er fri i hele sin omkreds.
:Den lever af alger og laver på glatte træstammer i vådt vejr. Sneglene er kun aktive under regn, 1 – 2 timer efter nedbørens begyndelse, sjældent under 10 grader celcius.
De forbliver normalt ved det samme træ med en spredningsafstand på omkring 5 meter.
Omkring 30 små æg lægges i maj- juni. Der er høj dødelighed blandt unger under tørt vejr, lavere hos voksne. Maksimal alder i naturlige habitater omkring 2 år, undtagelsesvis 3 år.
Levested
:Den karakteristiske skal gør det muligt for den at trække sig til bage til sprækker i stengærder eller under bark ved tørt vejr.
Skyggefulde steder ( især dem der er beklædt med vedbend ) klipper, gamle ruiner og træstammer, især bøg, avnbøg, navr og ahorn.
Trusler
:Den er meget udsat for ødelæggelse af dens primære levesteder og af luftforurening som dræber de laver og alger den lever af.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
