:Almindelig Gedehams hører til blandt de kortkindede arter samlet i slægten Vespula. Denne slægt er repræsenteret med 4 arter herhjemme.
Afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er således mindre end tykkelsen af første antenneled.
Hos dronninger og arbejdere er øjenindbugtningen gul, med en sort indbugtning foroven. Øjenindbugtningens gule farve er desuden afbrudt ind til pandens gule plet. Mundskjoldet har en karakteristisk sort ankertegning.
Bagkropleddenes gule tegning er knap så udbredt som hos andre af arterne i slægten. Den virker derfor mere mørk end eksempelvis V. germanica. Bagkroppen har aldrig røde aftegninger.
Samme beskrivelse gælder for hannerne, dog mangles den karakteristiske ankertegning på mundskjoldet. Den er ofte reduceret til enkelte små uregelmæssige sorte pletter.
Længde arbejdere: 11-14 mm, hanner: 13-17 mm, dronning: 16-19 mm.
:De nævnte kendetegn er ret konstante, dog kan de sorte aftegninger på mundskjoldet variere en smule.
Forveksling
:Tysk Gedehams (V. germanica) deler kendetegnene med de korte kinder og den gule øjenindbugtning. Hos denne art er der dog sammenhæng mellem den gule farve på øjenindbugtningen og de gule pandepletter - modsat V. vulgaris.
Desuden er bagkropstegningen mere udbredt gul hos Tysk gedehams.
Rød gedehams (V. rufa) har en sort ankertegning på mundskjoldet, men kendes let på de røde aftegninger på bagkroppen.
Alle arter i slægten Dolichovespula vil have brede kinder. Afstanden mellem det nederste af facetøjnene og kæberne er således større end bredden af første antenneled. Dette er ikke tilfældet hos V. vulgaris.
Se fig. 1. hvor denne detalje kan ses. Almindelig gedehams til venstre og den bredkindede art Mellemstor gedehams (Dolichovespula media), til højre.
Udbredelse
:Arten er udbredt og almindelig overalt i landet.
Hvornår ses den?
:Dronningerne kommer frem fra vinterhiet når foråret tager over efter vinterens kulde og ofte kan arten ses fra april måned. Dronningen vil starte redebygningen straks efter.
Bosæsonen strækker sig til langt hen på efteråret. Lige indtil kulden sætter en stopper for aktiviteten omkring november måned.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Gedehams baseret på Naturbasens observationer:
:Arterne i slægten Vespula er ofte jordboende. Kolonier i musehuller, blomsterkrukker eller lignende vil være fra slægten Vespula og meget ofte arten V. vulgaris. Dog kan den også gøre brug af andre beskyttede hulrum og udhuse mm.
Almindelig gedehams er den art der oftest kommer i konflikt med mennesker. Både grundet artens talrighed (ikke mindst sent på sæsonen), men også fordi det er en ret aggressiv art, som ovenikøbet har en relativt kraftig gift.
Levested
:Almindelig gedehams er generalist og vil kunne findes i stort set alle lokalitetstyper. Meget udbredt ved menneskelig bebyggelse.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
