Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

 Figur

Atlas

: Rams-Løg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten har en kraftig hvidløgslugt, der ofte mærkes på afstand.

Rams-Løg er 15-40 cm høj og med trekantet stængel. Bladene er elliptiske til bredt lancetformede.

Blomsterne er hvidlige og sidder i skærm, og med 10-15 mm lange blomsterstilke.

Kapslen er 3-4 mm og med 3 tydelige furer. Løget er smalt og aflangt.

Rams-Løg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Reimers

Variation

: Der er ingen variation af interesse for artsbestemmelsen.

Forveksling

: Planten er umiskendelig ved sin kraftige hvidløgslugt, de brede blade og de hvide blomster i skærm.

Dog kan vegetative bestande overfladisk ligne den plantede og forvildede Spøjs Løg. Spøjs Løg har en ret svag, men dog tydelig løglugt og har smallere blade med en tydelig køl på ryggen. - Spøjs Løg har yngleknopper og sædvanligvis kun 1 blomst i blomsterstandne.

Udbredelse

: Den er almindelig og under udbredelse på Øerne, i Østjylland, Østlige Sønderjylland og på Bornholm. Ellers forekommer den hist og her, er dog sjælden i Vestjylland.

Planten dyrkes også ret hyppigt i haver. Mange af bestandene i Østdanmark er forvildet fra haver.

Det ser ud til, at Rams-Løg er blevet mere almindelig de senere år; det skyldes nok især forvildning fra dyrkning, men temperaturstigningerne kan også spille ind.

Rødlistestatus: LC - ikke truet.

Rams-Løg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ramsløg blomstrer maj-juni. Efter blomstringen visner planterne ret hurtigt. Et stykke hen på sommeren kan skovbunden være dækket af de visne stængler og blade, der stadig udsender en umiskendelig hvidløgslugt.

Tidsmæssig fordeling

af Rams-Løg baseret på Naturbasens observationer:
Rams-Løg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rams-Løg - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig løgvækst. Insektbestøvning.

Rams-Løg formerer sig langsomt vegetativt ved deling af løget og nye sideløg.

Frøformeringen er ret effektiv, og sker i reglen ved, at de visne stængler med frøkapslerne lægger sig hen ad jorden; næste år spirer så nye planter frem fra frøene, der hvor frøkampslerne har lagt sig på jorden i en afstand af indtil 40 cm fra moderplanten.

Frøene har dog også en olieholdig skal, som efterstræbes af myrer, der på den måde evt. kan sprede dem; men den vigtigste spredning ser ud til at være den beskrevne med frøkapslerne.

På denne måde opstår efterhånden meget tætte og dominerende bestande. Udbredelsen er langsom, men effektiv. Hvor der har groet Rams-Løg i en skov i mange år kan den helt dominere skovbunden og fortrænge de fleste andre skovbundsplanter over store arealer.

Kulinarisk: Rams-Løg indgår i det nordiske køkken og er for tiden på mode i alternativ kost. Den giver en moderat til middelstærk hvidløgssmag. - Dens blade må ikke af ukyndige forveksles med f.eks. Liljekonvals blade, der er ret giftige. Liljekonvallens blade er nærmest lugtløse, uden hvidløgskomponenter.

Etymologi:

Slægtsnavnet Allium er det gamle latinske navn for Hvid-Løg (Allium sativium - "dyrket løg"). Allium ursinum - "Bjørne-Løg" - af latin ursus - bjørn. Rams er et ældre lån fra tysk og betydningen er "løg", "en slags løg".

Levested

: Lidt fugtig, skygget næringsrig muldbund i skov og krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: