:Pomeransfugl har en længde på 20-24 cm og et vingefang på 57-64 cm. Den er lidt mindre og mere buttet end Hjejle, som den ligner i form. I sommerdragt kendes den på meget kraftigt udviklede, hvide øjenbrynsstriber, som mødes i nakken, på hvid strube og på smalt sort og hvidt brystbånd som skiller gråt øvre bryst fra orangebrunt (som en tørret pomeransskal) nedre bryst og flanke, som går over i sort bugskjold; oversiden er gråbrun, undergumpen hvid og benene grøngule. Hunnen er klarere farvet end hannen. Hannen har i det hele taget de bedste kamuflagefarver, da den tager sig af udrugningen af æggene samt plejen af ungerne.
I vinterdragt forsvinder de klare farver, den bliver gulbrunlig med blegt gulbrun øjenbrynsstribe, med et mere diffust, hvidt brystbånd, lys bug og tydelige lyse kanter på rygfjerene.
Ungfugl ligner adult i vinterdragt, men har mere distinkte gulagtige pletter langs rygfjerene.
I flugt er fuglen langhalet og har relativt korte, spidse vinger. Desuden ses ensfarvede mørke vingeoversider (men det hvide skaft på yderste håndsvingfjer ses tydeligt) og hale med lidt mørkere endebånd og hvid bagkant.
Stemme De fleste kald er svage. I flugten høres et kønt vy som ligner Hjejles, samt et ryleagtigt pjyrr. I parringstiden høres et vit-i-vit, et plyt-plyt m.fl.
:Pomeransfugl kan forveksles med hjejle og strandhjejle.
Udbredelse
:Pomeransfugl yngler ikke i Danmark, men ynglebestanden i Sverige, Norge og Finland udgør 8.000-25.000 par. Derudover yngler fuglen med ganske få par i Skotland, Alperne, Italien samt mere udbredt, men alligevel lokalt, i Uralbjergene og det nordlige Asien.
Tidligere forekom arten i langt større antal. Den var et stærkt eftertragtet jagtbytte. Alene i 1884 blev der skudt 5.200 pomeransfugle i tre områder i Vestjylland.
Pomeransfuglene er meget tillidsfulde og flyver kun lidt bort, selv om der bliver skudt på dem igen og igen. Dette har formentlig været en vigtig årsag til, at arten er gået så voldsomt tilbage som trækgæst her i landet og i øvrigt også i resten af Europa. Der blev indført jagtforbud i Danmark i 1922, men bestanden har ikke formået at nå op på tidligere tiders niveau.
Om det tillidsfulde rugende pomeransfugle kan man som regel gå helt hen og ofte også røre ved. Dette gælder til en vis grad også enkelte andre vadefuglearter, men pomeransfuglene kan man endog få til at ruge på æg eller unger, som man har taget op i hånden. Hos andre arter, hvor noget lignende kan ses, er dette tydeligvis forbundet med en vis stress hos fuglen, men pomeransfuglene kan ugenert plukke myg fra huden på den hånd, de ruger i.
I Danmark er der genfundet én Pomeransfugl, som er ringmærket i udlandet. Fuglen blev mærket som dununge 5.7.1975 i Skotland og genfundet syd for Lemvig i Vestjylland 13.10.1976. Der er flere eksempler på, at der foregår udveksling mellem den skotske og den norske bestand, idet ynglefugle har skiftet ynglebestand og en skotskudklækket fugl senere er genfundet som voksen i Norge. Dette kan sandsynligvis forklare, hvorfor en Pomeransfugl, mærket som unge i Skotland, optræder i Danmark.
Hvornår ses den?
:Der er tale om en trækfugl med vinterkvarter hovedsagelig i Nordafrika. Arten ses kun meget sparsomt rastende på sine trækruter og flyver åbenbart for flertallets vedkommende i ét stræk mellem ynglepladserne og vinterkvarteret.
De få fugle, som ses her i landet, ses om foråret i maj/primo juni langt de fleste medio maj. Om foråret ses arten især på traditionelle rastepladser, i flokke på op til 2-300 fugle på tørre, sandede marker, når disse er ved at blive grønne af spirende korn. Disse er formentlig på vej til ynglepladserne mod nord. Om efteråret ses langt færre og ofte kun enkeltvis sammen med hjejleflokke forskellige steder i landet medio aug./primo nov., flest ultimo sept.
Tidsmæssig fordeling
af Pomeransfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Arten yngler normalt første gang 2 år gammel. Lever i sæsonægteskab, men polyandri forekommer tit (= en hun lægger æg til flere hanner). Hunnerne dominerer helt parringsspillet.
Reden er en primitiv fordybning i jorden. De 3 æg lægges i sidste halvdel af maj og udruges på ca. 26 dage, fortrinsvis af hannen. Ungerne føres overvejende af hannen og er flyvefærdige 25-30 dage gamle.
Maksimal levealder 11 år.
Føde: Lever hovedsagelig af insekter o.l., men tager lejlighedsvis også snegle, regnorme og plantedele. Føden findes på typisk præstekrave-maner i hurtigt løb afbrudt af korte stop, hvor næbbet stikkes ned i jorden for at trække små insekter frem.
Levested
:Pomeransfugl ses i Danmark under trækket, hvor den træffes på heder, pløjemarker og områder med lav vegetation.
Trusler
:Tilføj tekst her...
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe pomeransfugl ved at sikre, at der ikke sker unødig forstyrrelse af fuglene på især de vest- og nordjyske rastepladser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
