Dækvingernes (elytra) mønster varierer med to farvesammensætninger; lys og mørk. Den lyse variant er gullig med sorte pletter, mens den mørke er sort med gullige pletter. Begge har en sort central linje fra pronotum til dækvingernes spids. Ofte er der 14 runde/firkantede pletter, som dog kan være fusioneret.
Pronotum (forbrystets rygplade) er sort med gullig anterior og laterale kanter. Antenner og ben er gulbrune.
Larven er sort med lyse markeringer samt lyst hoved fortil og lyse benled. Det sidste segment af abdomen ender ud i en spids. Larven er omkring 7 mm lang.
:Den lyse farve varierer fra lys creme til lys orange. Pronotum kan være gullig med 4-8 sorte pletter. Hunner kan skelnes fra hanner, da de har en sort plet midt i deres lyse hoved.
Forveksling
:Larven kan forveksles med larven af Toplettet mariehøne. Denne er dog mere gråblå med gule og sorte markeringer, og den mangler spidsen på yderste segment af abdomen.
Imago kan forveksles med Toogtyveplettet mariehøne. Denne har dog 22 adskilte prikker og er ofte kraftigere i den gule farve. Den kan også forveksles med Sekstenprikket mariehøne, som er lidt mindre, 3 mm.
Udbredelse
:Arten er udbredt i hele Danmark, resten af Europa, Afrika, Asien og Nord Amerika (den er invasiv i Nord Amerika).
:Arten lever som prædator på bladlus både som larve og imago. Den er holometabol. En hun lægger omkring 400 æg i løbet af sit liv. Æggene er lysegrønne og ca. 1,2 mm store. Ved klækning er larven sort og langbenet. Larven udvikler sig gennem fire stadier til en 7 mm lang larve, med spids ved ende og lyse markeringer på ryggen. Larven lever af bladlus i 8-10 dage før den forpuppes. Dagen inden forpupning er laven en immobil prepuppe. 4-5 dage efter forpupning, kommer den voksne bille ud med færdigudviklede markeringer på dækvinder, pronotum og hoved. Den gullige farve er de første timer grålig.
Arten har multivoltinisme med tre generationer på et år. Første generation klækker i maj og overlever til august. Hunner fra anden generation (klækker i juni-juli) og fra tredje generation (klækker i august-september) stopper æglægning i slutningen af september, hvorefter de overvintre og i foråret (april-maj) lægger nye æg, som bliver til dette års første generation, hvorefter de gamle biller dør.
Arten har vinter diapause, men med en høj dødelighed blandt de overvintrende.
Levested
:Arten findes i mange områder som enge, vejsider, haver, marker og skove.
Yurtsever S, Korkmaz S, Ardali H (2002) Pigmentation Variation in the 14-Spot Ladybird Propylea quatuordecimpunctata (Linnaeus, 1758) in the Edirne Populations, Turkey, Turk J Zool, 2005:29, 107-110
Bazzocchi GG, Lanzoni A, Accinelli G, Burgio G (2002) Overwinterng, phenology and fecundity of Harmonia axyridis in comparision with native cocinellid species in Italy, BioControl, 2004:49, 245-260
Iperti G (1999) Biodiversity of predaceous coccinellidae in relation to bioindication and economic importance, Agriculture, Ecosystems and Environment, 1999:74, 323-342
Hodek I, (1973), Biology of Coccinellidae, P. 70-76, Life History and Biological Properties, Springer Netherlands
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
