Hedelibelarterne ligner tit hinanden meget pånær smådetaljer, og også hos de fleste andre af arterne (pånær Sort h.) udvikler især hannerne med alderen en kraftig rødfarvning af bagkroppen. Blodrød- Sort- og Båndet hedelibel udgør en gruppe, hvor ydersiden af lår og skinneben er sort uden lys stribe.
:Blodrød hedelibel har en kropslængde på ca. 33-39 mm og er en af de mindre guldsmede. Den udfarvede han er helt rød på bagkrop og ansigt. Hunner og unge hanner er gule-gulbrune. Blodrød hedelibel har helt sorte ben, og der kan forekomme nogen gulfarvning ved vingebasis.
:Der er tre dansk forekommende hedelibeller der har helt sorte ben. De to almindelige arter Blodrød hedelibel og Sort hedelibel, og så den meget iøjnefaldende og sjældent forekommende Båndet hedelibel. Har man tjekket dyret for de helt sorte ben, så er den reelle risiko for forveksling, således mellem hunner og unge individer af Blodrød og Sort hedelibel.
Blodrød hedelibel er lys ensfarvet på siden af forkroppen og har enkelte tynde sorte streger, hvor Sort hedelibel istedet har tre gule pletter i et sort felt midt på kroppen.
Set ovenfra så har Blodrød hedelibel et sort "T" på forbrystet, hvor Sort hedelibel i stedet har en sort trekant.
Båndet hedelibel er letgenkendelig med de kraftige sorte felter på tværs af det yderste af vingerne.
De øvrige hedelibeller, der kan forekomme i røde farver har alle sorte ben med gule streger.
Udbredelse
:Blodrød hedelibel er almindeligt forekommende i hele landet.
Hvornår ses den?
:Blodrød hedelibel er på vingerne fra slutningen af juni og til udgangen af oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Blodrød Hedelibel baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Blodrød hedelibel lægger oftest æg i tandem, d.v.s. at hunnen lægger æg, mens hannen stadig har fat i hende. Det sker ofte ved at flyve over åbent vand, og gentagne gange dyppe bagkroppen ned i vand, hvorved der slippes en klump æg.
Levested
:Blodrød hedelibel lader til at være en generalist-art, der kan træffes både i store søer og i små vandhuller, næringsrige som næringsfattige.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
