Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Evy Lindenborg
    Foto: Evy Lindenborg

Kendetegn

: Slægten Halictus (Vejbier) kendes fra den meget lignende slægt Lasioglossum (smalvejbier), på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Skovvejbien er en ret stor vejbi. Hunnerne er 10-11 mm. Forkroppen er med rødbrun behåring. Hovedet er også med rødbrune hår mellem øjnene. Pollenbørsterne er orange og den underliggende overflade på bagerste skinneben og fodled er orange. Bagkroppen er ret sparsomt behåret, men med smalle bånd af hvide hår.

Hannerne er 9-12 mm og ligner hunnerne. Behåringen på forkroppen er dog mere en blanding af lyse hår langs siderne og brune hår på oversiden. Der er lyse hår i ansigtet. Hannerne har lange antenner.

Skovvejbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Ingen nævneværdig variation

Forveksling

: Hunner er, med de fine lyse bånd på bagkroppen, rødbrune forkrop og de orange fodled og skinneben, meget karakteristisk. Den eneste art der kan ligne lidt er Halictus quadricinctus, men denne art er væsentligt større (15-16 mm), har glatte områder på mesonotum og en fordybning på clypeus.

Hannerne kan også ligne H. quadricinctus, men hannerne af H. quadricinctus er også større end hanner af skovvejbien. Hannerne hos H. quadricinctus har lange hår på undersiden af antennerne, det ses ikke hos skovvejbien.

Udbredelse

: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Skovvejbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hunner ses fra april og helt ind til oktober. Da det er hunnerne der overvintre, ses hannerne først fra juli og frem midt september. Der er dog fund af hanner tidligere.

Tidsmæssig fordeling

af Skovvejbi baseret på Naturbasens observationer:
Skovvejbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovvejbi - månedlig fordeling

Biologi

: Reden udgraves i sandede jord. Den kan optræde i kolonier, specielt i varmere klima. Polylektisk art og er ret bred i valget af fødekilder. Det er hunnen der overvintre, så hannerne ses først i juli. Parasiteres af blodbierne Sphecodes gibbus og S. monilicornis.

Levested

: Lysåbne biotoper med blomster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 4: Halictidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: