:9-12 mm. Brun, tæthåret bi med tydelige, skarpt afsatte beige bagkropsbånd. Hunnerne har varmt brun behåring på forkroppen, mens hannerne ofte er mere blegbrune. Bagest på forreste bagkropsled er hunnen tydeligt rødbrun.
:Arten kan forveksles med Colletes hederae, og sikker identifikation kræver desværre dyr under lup! Forskelle i levested bør dog være tilstrækkeligt til ID.
Udbredelse
:Hedesilkebi findes i alle landsdele, men primært på større heder. I Midt- og Vestjylland er den vidt udbredt. I Europa findes den overalt østpå til Ural.
Hvornår ses den?
:Hannerne dukker op fra midt i juli, mens hunnerne for alvor ses fra begyndelsen af august. Arten ses i august til slutningen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Lyngsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
:En årlig generation. Reder anlægges i sandet - ofte ganske tæt på hinanden, så der nærmest bliver tale om små kolonier. Hannerne dukker op fra midten af juli og patruljerer konstant efter hunner eller holder nøje øje med kolonien for at være klar, når en hunbi graver sig ud. Når en uparret hunbi dukker op, bliver hun overfaldet af talrige hanner, så der nærmest dannes en parringsbold. Når en han har fået fat hunnen, flyver de væk, mens parringen fortsætter. Yngelceller anlægges i sidegange til en 15-30 cm dyb mineskakt. I Danmark er arten oligolektisk på hedelyng, og en silkebi på hedelyng er næsten med statsgaranti en hedesilkebi.
Filtbien Epeolus cruciger er redeparasit hos hedesilkebi.
Levested
:I Danmark er arten udbredt i de fleste større hedeområder, hvor den nogle gange kan træffes i store mængder. Den kan helt dog også trives på ganske små lyngarealer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
