Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Nelly Hansen
    Foto: Nelly Hansen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur

Kendetegn

: Arbejder: 5-12 mm. En meget stor kraftigt bygget myre, med et stort og bredt hoved. Hoved og bagkrop er sort eller sortbrun. Følehornsskaft er sortbrunt, men bliver lidt lysere i spidsen. Forkroppen er mørk rødbrun med ben i samme farve. Behåringen er med lange bleggule hår, fordelt meget spredt på hoved og forkroppen. På bagkroppen er behåringen tættere.

Dronning: 14-17 mm. Farven er som arbejder, men farven på forkroppen er samme farve som hoved og bagkrop, bortset fra den allersidste del af forkroppen. Denne del har samme rødbrune farve som skællet. Denne del er som regel ikke synlig, set oppefra.

Hovedet er tydeligt bredere end forkroppen. Vingerne er svagt brunligt tonet.

Hannen: 9-11 mm. Farven er sort med mørkebrune ben og følehorn, vingerne forholdsvist svagt brunligt tonet.

Herkulesmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Werner Meng

Variation

: Arbejderne findes i to forskellige udgaver. De store (soldaterne) med stort bredt hoved, som er bredere end forkroppen, og de lidt mindre individer med et smallere og mindre hoved. De store arbejdere fungerer som vagtposter og forsvarer reden, mens de mindre arbejdere tager sig af fodring af yngel og indsamling af føde.

Forveksling

: Denne art kan kun forveksles med den nærtbeslægtede Kæmpemyre, fra hvilken den tydeligt kan kendes på farven på forreste led af bagkroppen, hvor ca. halvdelen er samme mørke rødbrune farve ligesom forkroppen. På Herculesmyren har hele bagkroppen den samme sortbrune farve. Bortset fra denne forskel kan de to arter være vanskelige at adskille.

Udbredelse

: Den findes i Nordjylland, på Djursland, Nordvestsjælland, Nordsjælland, på Læsø og Anholt.
Herkulesmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele sommerhalvåret kan man være heldig, at se den løbe rundt på gangstier, hvis den er kommet væk sine vante myreveje, men den ses ikke ofte udenfor reden. Arten er sky og skjuler ofte sine indgange og myreveje til reden. Sværmningen er fra slutningen af maj til starten af juli. Ofte overvintrer kønsdyrene i reden.

Tidsmæssig fordeling

af Herkulesmyre baseret på Naturbasens observationer:
Herkulesmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Herkulesmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Reden anlægges af dronningen efter parringen, hvor den finder en træstub med huller eller andre hulrum, som f.eks. er gravet af andre insekter. Når den således har fundet et velegnet hul, dækker den indgangen til med sten eller små træstykker. Først derefter begynder den at udvide boet, hvis ikke der er plads nok.

Man finder som regel boet i gamle træer eller døde træer, træstubbe, oftest nåletræer, men det forekommer også i f.eks. bøg, ask, poppel m.m. Boet gnaves i det bløde sommerved, og på et tværsnit står høstveddet tilbage som regelmæssige ringe. På et længdesnit ses det som lameller, der nogle steder gennemgnaves af åbninger, som danner forbindelse mellem de forskellige gange. Reden kan undertiden være fordelt på træstammen i flere meter og med gange forbundet til en slags satellit-reder. Reden står desuden i forbindelse med en underjordisk del af reden til overvintring.

Herculesmyren efterstræbes af forskellige spætter, og især Sortspætten kan gøre store indhug i dens bo. Sortspætten er ligesom Herculesmyren under spredning fra de østlige egne (Norge-Sverige) mod vest. En sammenhæng mellem deres udbredelse i landet kan ikke udelukkes. Men udover spætterne er Rød Skovmyre også en slem fjende til den ellers så store Herculesmyre, der ikke klarer sig mod en større eller mindre hær fra Rød Skovmyre. Herculesmyren forsvarer sig med sine store kindbakker og bruger meget sjældent sin giftkirtel.

Arten er meget tolerant overfor andre myrearters nærvær inden for dens territorium, så derfor træffer man ofte andre myrearter i samme træstub eller træ, som Herculesmyren lever i.

Den kan undertiden optræde som skadedyr i træhuse eller i andre bygninger med træværk. Det kan være i de bærende konstruktioner, men oftest under gulvbrædderne. Da Herculesmyren er meget nataktiv, erkendes angrebet ofte først, når reden er veletableret. I sjældne tilfælde kan den bosætte sig i sunde nåletræer, men vælger oftest gamle træer. I forbindelse med især Sortspættens jagt på Herculesmyren, kan spætten forsage ødelæggelser på bark og træ på sunde træer. I Norge og Sverige er den et almindeligt skadedyr, som forvolder store ødelæggelser på tømmer og træhuse.

Den lever af forskellige smådyr, som den finder omkring boet og af bladlusnektar.

Levested

: Den foretrækker mange forskellige biotoper med nåletræer, gerne i skove eller skovbryn. Man ser den ofte i solrige områder med sandet jord og gerne i blandingsskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nationalnyckeln Steklar: Myror og getinar. 2012

Entomologiske Meddelelser. 1982. Bd. 49 hft.3

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

De senest indberettede arter i Naturbasen: