Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn

Kendetegn

: Slægten Lasioglossum (smalvejbier) kendes fra den meget lignende slægt Halictus (vejbier) på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.

Mat smalbi er en mellemstor smalvejbi. Hunnerne er 8-10 mm med meget sparsom behåring. På bagkroppen er der brede bånd af tiltrykte lyse hår. Kanten af bagkropsleddene er mørke hos begge køn. Propodeum er med en afgrænset kant.

Hannerne er 8-9 mm ligner hunnerne, men er mere pjuskede. Hos hannerne er bagerst metatarsus og den øvre del af det bagerste skinneben hvide. Hos hannerne er labrum gulligt.

Mat Smalbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Nielsen

Variation

: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: Med mørke bagkanter på bagkropsleddene og afgrænset propodeum, kan hunnerne forveksles med Lasioglossum costulatum og L. zonulum.

Lasioglossum zonulum er spredt punkteret på 1. bagkropsled. De to andre arter er fint punkteret.

Lasioglossum costulatum har et ikke afgrænset midtfelt over propodeum, hos L. leucozonium er det afgrænset.

Hannerne har en tæt børstebehåring på 6. bugled og bagkanterne af bagkropsleddene er mørke og ikke gullige. Med denne kombination er hannerne af L. zonulum eneste forvekslingsmulighed. L. zonulum hanner har ikke lys metatarsus på bagerste ben.

Udbredelse

: Arten er fundet i alle distrikter og udbredt i hele landet.
Mat Smalbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De overvintrende hunner ses fra slutningen af april/start maj. Hanner dukker først op i juli, men med nogle tidligere fund. Begge køn kan ses til slutningen af september.

Tidsmæssig fordeling

af Mat Smalbi baseret på Naturbasens observationer:
Mat Smalbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mat Smalbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og ifølge Westrich (2018) er den fundet på 11 forskellige plantefamilier. Reden udgraves i sandede jorde og kan til tider optræde i små kolonier. Parasiteres af blodbien Sphecodes ephippius.

Levested

: Arten findes i alle mulige blomsterrige habitater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: