:Længde: 10-12 mm. Benene, følehornene, hovedet, pronotum og scutellum er sorte, mens dækvingerne er mørkegule.
Kroppen er aflang og dækket af fin og tæt gullig behåring. Følehornene er lange og savtakkede. Pronotum er bredere end langt, omtrent dobbelt så bredt som hovedet og er stærkt tilsmalnet fra roden. Baghjørnerne er spidsvinklede. Dækvingerne er bredest bag midten og har fine og tydelige punktstriber.
Hannen er kendetegnet ved at have lidt slankere krop, meget lange følehorn, der kun er lidt kortere end kroppen og store øjne.
:Sjældent kan pronotum og scutellum være mørkegule.
Forveksling
:Kan ved første øjekast ligne Græsskyggebille (Isomira thoracica), men den adskilles let ved at have lyse ben og følehorn og er i øvrigt betydeligt mindre.
Helt overfladisk kan Håret Skyggebille (Lagria hirta) ligne, men den har en væsentligt anderledes kropsform, blandt andet meget smallere pronotum.
Udbredelse
:I Jylland er den i nyere tid fundet i Østjylland og Nordjylland. Kendt fra alle dele af øerne, men på Bornholm af den ikke fundet efter 1900. I Vestjylland foreligger der fund fra før 1960.
Hvornår ses den?
:Maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Pseudocistela ceramboides baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er tilknyttet løvtræer, hvor den blandt andet lever i tørt og rødmuldet ved eller i smuld i hule træer. Det voksne dyr kan også findes kravlende på yngletræet, især på lune sommeraftener, eller på løv i umiddelbar nærhed heraf.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.