Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: mathias Johannesen
    Foto: mathias Johannesen
  • Fotograf: Willy Poulsen
    Foto: Willy Poulsen
  • Fotograf: Willy Poulsen
    Foto: Willy Poulsen

Atlas

: Grenet Pindsvineknop s.l. overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig sumpplante, hvis stængler og blade rager indtil 1 meter op over vandoverfalden.

Den har en stor, grenet blomsterstand, hvor der på hver gren sidder 1-3 hunlige blomsterhoveder og et større qantal sortgrønne hanlige blomsterstande.

Grenet Pindsvineknop s.l.
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Variation

: Der er et antal forholdsvis veldefinerede underarter, der dog kan være svære at adskille, og hvor bestemmelse ofte kræver modne frugter:

Frugter mørkebrune og omvendt kegleformede med næsten vandret overside og tydeligt afsat griffel. Frugt ca. 6-8 mm lang og 4-6 mm. bred fraregnet griflen: ssp. erectum.

Lysebrune frugter med en overside, der skråner svagt fra griflen og udefter og med en mere eller mindre tydelig indsnøring på midten. Frugt 6-7 mm. lang og 2,5-4,5 mm. bred Ssp. microcarpum - Småfrugtet Pindsvineknop.

Frugt lysebrun og 7-9 mm. lang og 2-4,5 mm. bred fraregnet griflen og jævnt udløbende i griflen: ssp. neglectrum - Ten-PIndsvineknop.

Forveksling

: Enkelt Pindsvineknop er en spinklere plante, som har ugrenet blomsterstand.

Alle andre arter af Pindsvineknop har alle hanaks siddende på hovedaksen og ikke på sidegrene.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Grenet Pindsvineknop s.l. - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-augusdt.

Tidsmæssig fordeling

af Grenet Pindsvineknop s.l. baseret på Naturbasens observationer:
Grenet Pindsvineknop s.l. - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grenet Pindsvineknop s.l. - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig plante med vindbestøvning af blomsterne.

Frugterne er en slags stenfrugter og har et svampet yderlag, der gør at de kan flyde på vandet.

Se evt. beskrivelsen af "åkandens indre vind" under Hvid Nøkkerose af, hvordan sumpplanter får ilt til jordstængel og rødder www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse .

Etymologi:

Sparganium af græsk sparganion, der i oldtiden anvendtes om en ukendte plante med båndformede blade. Det danske navn skyldes de kugleformede hunlige blomsterhoveder, hvor de spidse, lidt stikkende frugter stikker ud fra centrum. Erectum (latin) betyder opret. "Grenet" fordi blomsterstanden er grenet modsat enkelt pindsvineknop.

Levested

: Den vokser i tætte bestande på lavt vand ved søbredder, langs åer og i grøfter og kan også vokse på dybere vand i åer, hvor den vokser undersøisk og ikke kommer til at blomstre.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: