:Fra snudespids til halerod måler Rødmusen 8-14 cm. Halen måler ca. 5 cm. Rødmusen kendes på den karakteristiske rødbrune ryg. Ørerne er ret store for en studsmus at være. Øjnene er større end hos markmus, men meget mindre end hos de ægte mus. Halen er ca. halvt så lang som kroppen. Undersiden er hvidgrå.
:Kan let forveksles med de 2 arter markmus, der dog har meget mindre ører og meget kortere hale. Mosegrisen er meget større.
Udbredelse
:Rødmusen er en af Danmarks almindeligste mus og er udbredt i det meste af landet, men mangler på mange småøer.
Hvornår ses den?
:Rødmus ses hele året.
Tidsmæssig fordeling
af Rødmus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Rødmusen lever mest af forskellige frø, nødder og bær, men lever af rigtig mange andre ting bla. svampe, friske planter, insekter og edderkopper.
Ynglesæson fra marts til november-december. På den tid kan den nå at få ca. 5 kuld unger. I hvert kuld er der ca. 3-5 unger. Den er drægtig i tre uger. Rødmusen bliver som regel 1,5 år i naturen.
Levested
:Rødmus er ekstremt almindelig i skove, krat og lignende med tæt undervegetation. Arten er også meget almindelig i haver og parker, så længe der er gode levesteder. Den kan også træffes i skure, udhuse og lignende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
