:Kropslængde: 9,7-12,2 cm. Halen forholdsvis kort: 6,6-8,8 cm, altid kortere end kroppen. Bagfodens længde 1,7-2,1 cm. Ørerne forholdsvis små (dvs. kortere end Sylvaemus-arterne: herhjemme Halsbånd- og Skovmus). Vægt 16-25 g.
Let kendelig på den skarpt afsatte, sorte rygstribe på den i øvrigt varmt rødbrune rygside.
Brandmus klatrer dårligt, de opholder sig overvejende på og i jorden. Graver selv underjordiske gangsystemer. Disse, der når ned til 35-40 cm dybde og har 3-4 indgangshuller, omfatter også en stor rede af tørt græs og et antal forrådskamre.
:Kan forveksles med Birkemus, men denne har meget længere hale (1,5 gang så lang som kroppen). De to arter - Birkemus og Brandmus - findes for øvrigt kun sammen i det sydøstlige Finland.
Halsbånd- og Skovmus har større øjne og ører, ingen sort stribe på ryggen.
Udbredelse
:En sydøstlig art, der i Nordtyskland er trængt længst mod vest. Mangler helt i det vestlige og sydlige Europa. Findes heller ikke i Skandinavien (bortset fra den danske bestand), mens den i Finland er under fremtrængen i de sydøstlige egne. Mod øst når den gennem Asien til Japan.
I Danmark har Brandmusen en fast bestand på Lolland og Falster (sporadiske forekomster ses på Fejø, Femø og Sjælland). Trods sin begrænsede udbredelse her i landet opretholder den høje bestandstætheder i sit udbredelsesområde. Den er derfor hverken sjælden eller truet hvor den findes. Arten har tidligere været udbredt i bl.a. det sydlige Jylland, men er ikke fundet i forbindelse med kortlægningen i atlasperioden 2000-2005 og blev erklæret uddød her. I 2011 genfandt man den i Jylland i Filskov nord for Billund, og i stort antal.
Den er også forsvundet fra store områder i Sydslesvig og Holsten. Årsagen er sandsynligvis den ugunstige klimaudvikling
I de seneste år er der gjort flere nyfund af arten især i Jylland. Det er uklart, om det er udtryk for nyindvandring eller oversete reliktbestande.
Hvornår ses den?
:Som andre ægte mus, sover Brandmusen ikke i vinterdvale. Den minder meget om Halsbånd- og Skovmus i levevis, men er dog i aktivitet allerede hen på eftermiddagen, dvs. flere timer før disse.
:Ynglesæsonen hos Brandmus er lidt kortere end hos andre småpattedyr og strækker sig fra april til september. Drægtighedsperioden er ca. 23 dage, og der fødes 2-3 kuld pr. år, hvert på 6-7 unger.
Føden består af diverse vegetabilske emner, f.eks. ærter og bønner, men også animalsk føde, f.eks. regnorme og snegle, tages i betydeligt omfang.
Levested
:Holder til i skovbryn samt på enge og dyrkede marker, hvor der er skel med buskads eller spredt træbevoksning i nærheden, dog ikke på for tørre lokaliteter. Er i Danmark flere gange registreret i bygninger (huse, stalde, lader m.m.). I vinterhalvåret kan den også søge inden døre. Forekommer ofte i roe- og kartoffelkuler.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
