:Bisamrotten er en stor gnaver med en vægt på 1 - 1,8 kg og en kropslængde 25-40 cm og halelængde 20-28 cm. Ørerne er små og runde og pelsen er orangebrun til mørkebrun.
Den har desuden en let genkendelig, skællet hale, der er fladtrykt fra siderne.
:Den europæiske bisamrotte er af arten Ondatra zibethicus zibethicus ofte kaldet den alm. bisam eller den grå bisam, der har sin oprindelige udbredelse i østlige dele af USA og Canada. Det menes dog, at den europæiske bisamrotte med tiden er blevet blandet med den blå bisam (Ondatra zibethicus macrodon), hvis skind er mere værdifulde og derfor har været mere hyppig på bisamfarme.
Forveksling
:Bisamrotten forveksles ofte med mink, mosegris, brun rotte, odder, sumpbæver og den alm. bæver.
For kendere er der dog tydelig forskel på både kropsbygning og størrelse.
Udbredelse
:Bisamrotten stammer oprindelig fra Nordamerika, men i dag findes den i Mellemeuropa, Rusland, Finland, Nordnorge og Nordsverige
Hvornår ses den?
:Bisamrotten er aktiv hele året og det meste af døgnet, men især sent på eftermiddagen og i skumringen er den mest aktiv.
Tidsmæssig fordeling
af Bisamrotte baseret på Naturbasens observationer:
:Bisamrotten lever i store familiekolonier med veldefinerede territorium. Specielt i parringssæsonen er territorierne velafgrænsede.
Bisamrotter bygger to forskellige slags bo. Enten i form af bæverlignende hytter over vandet, eller gravede gange og huler i åbrinker.
Levested
:Bisamrotten lever i og nær søer, åer og moser og foretrækker især steder med stabile vandstande hele året og rigelige mængder af vegetation. Især områder med høje siv og græsser velegnede til hyttebygning og mulighed for at skjule sig for prædatorer er velegnede bisamhabitater.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
