Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Bæveren er den største af vore gnavere. Faktisk er det den største gnaver i Europa.

Den har en stor og tyk brunlig pels, som virker som et isolerende lag. Den er kraftigt bygget, så den kan slæbe de store stykker træ ned til sit bo eller dæmning. Hovedet er relativt stort i forhold til kroppen. Bagerst på hovedet er der placeret små ører.

Benene er korte og kraftige, hvilket gør den langsom og kluntet på land.

Bæveren har svømmehud på fødderne, som gør at den kan svømme hurtigt samt manøvrere.

Tænderne der bruges til at gnave med er gullige på forsiden, og er bæverens vigtigste redskab. Med disse tænder kan den fælde træer med en diameter på op til 40-50 cm. Når træerne bliver så store gnaver den gerne kun igennem halvdelen af træet, hvorefter den lader træet stå. Dette gør den angiveligt for at håbe på vinden kan gøre den sidste del af arbejdet og vælte træet.

Derudover har den en karakteristisk flad, skællet og bred hale, der mest af alt minder om et mørkt stykke læder.

Denne hale kan den bruge til at styre og svømme med, men også til at advare andre bævere. Det gør den ved at dykke ned med hele kroppen, for så at slå halen kraftigt ned i vandoverfladen. Dette forårsager at kraftigt smæld, som kan høres af andre bævere.

Bæver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten D. Nielsen

Variation

: Bæveren varier ikke det store. Den kan variere fra brun til mere grå og omvendt.

Forveksling

: Bæveren kan ikke umiddelbart forveksles på land, hvor den fremstår som mere kraftig end foreksempel odderen. Odderen er længere og mere langstrakt samt strømlinet.

I vand kan den forveksles med odder og eventuelle sæler der kan finde på at svømme op i vandløb.

Udbredelse

: Bæveren er efterhånden blevet udbredt i det meste af Europa, efter at have blevet genindført i 15 lande. Den er dog stadig langt fra almindelig i Europa. Den forekommer stadig hyppigst i vores naboland, Sverige. Her er sporene fra bæveren et langt hyppigere syn end i Danmark.
Bæver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bæveren ses primært i sommerhalvåret, hvor den er mest aktiv. Her renoverer eller udbygger den sin dæmning, som i øvrigt kan gå i arv fra generation til generation.

Bæveren ses ikke nær så ofte, som de spor den efterlader sig. Det kan være træspåner, træstubbe, træer med gnav, grene med gnav og dæmning samt bo.

Tidsmæssig fordeling

af Bæver baseret på Naturbasens observationer:
Bæver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bæver - månedlig fordeling

Biologi

: Bæveren lever i par, i huler, hvor den kan opfostre flere kuld unger i løbet af et liv.

Når bæveren etablerer sig et nyt sted, starter den med at bygge sit bo. Indgangen til boet skal være lavtliggende, hvor en gang fører op til selve hulen. Hele hulen skal ligge på land, så den er tør.

Derefter begynder bæveren at bygge sin dæmning i vandløbet. Dette gør den for at oversvømme indgangen til sit bo. Derved forhindre den ræve og andre landlevende rovdyr i at have fri adgang til hulen.

Bæverens tænder vokser gennem hele livet. De sliber sig selv, når bæveren gnaver i træ. Dette kan lad sig gøre, fordi bagsiden af tænderne ikke er nær så slidstærk som forsiden. Derved bliver tænderne nærmest som spidsen af et stemmejern.

Levested

: Bæveren blev første gang genindført i Danmark i 1999 efter at have været udryddet. Man satte 18 individer ud i Klosterheden Statsskov ved Flynder Å. Den bredte sig derefter hurtigt til Storå. I dag er den udbredt i den vestlige del af Midtjylland, hvor hovedbestanden stadig er omkring Flynder Å.

Efter succesen med at genindføre bæveren i Jylland, gjorde man det samme i Nordøst- Sjælland. Dette synes nu også at blive en succes.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Pattedyr atlas af GYLDENDAL forlag Red. Hans J. Baagøe & Thomas Secher Jensen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: