Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Lindberg
    Foto: Jan Lindberg

Atlas

: Havesyvsover overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Havesyvsover måler 10-17 cm fra snudespids til halerod. Hertil kommer halen der er 9-13 cm. Pelsen på ryggen er grå- til rødbrun, mens bugen er rent hvid eller cremefarvet med en skarp overgang mellem over- og underside. Det mest iøjnefaldende kendetegn er den brede, sorte 'bandit-maske', der omkranser øjnene og strækker sig bagud mod de store, ovale ører. Halen er tæt behåret og afsluttes med en lys hvidlig dusk.
Havesyvsover
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Lindberg

Forveksling

: Arten kan muligvis forveksles med andre små gnavere, men ingen andre arter i Danmark har den sorte ansigtsmaske.

Udbredelse

: Der findes kun tre verificerede danske fund. De to første fund stammer fra Sønderjylland: en Havesyvsover fanget på et loft i Christiansfeld den 13. januar 1999 og et individ fanget af en kat i Starup nær Haderslev i juli 2003. Det tredje fund er stammer fra Bisnap ved Hals i Nordjylland 2. august 2025. Alle fund er sandsynligvis indslæbte eller undslupne dyr.
Havesyvsover - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Havesyvsoveren er primært nataktiv og tilbringer dagtimerne i redekamre i træhuller, stendiger, fuglekasser eller bygninger. I Finland og Mellemeuropa er den aktiv fra april til september og går i vintersøvn fra omkring oktober til april – ofte 6-7 måneder.

Tidsmæssig fordeling

af Havesyvsover baseret på Naturbasens observationer:
Havesyvsover - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Havesyvsover - månedlig fordeling

Biologi

: Havesyvsoverens føde består af insekter, snegle, orme, fugleæg, fugleunger og små pattedyr, men den tager også bær, frugter, nødder og frø.

Parringen begynder kort efter overvintringen. Hunnen er drægtig i 22-28 dage og kuldet består af 2-8 unger. Ungerne dier omtrent fem uger og bliver kønsmodne det følgende forår.

Artens levetid er op til fem-seks år i naturen.

Levested

: Arten foretrækker løv- og blandingsskove, men findes også i frugtplantager, parker og gamle villahaver. Fælles for levestederne er, at der skal være en mosaik af træer og åbne partier, rig fødetilgængelighed samt egnede redesteder i hule træer, stenmure eller jordhuller.

De senest indberettede arter i Naturbasen: