:Havesyvsover måler 10-17 cm fra snudespids til halerod. Hertil kommer halen der er 9-13 cm. Pelsen på ryggen er grå- til rødbrun, mens bugen er rent hvid eller cremefarvet med en skarp overgang mellem over- og underside. Det mest iøjnefaldende kendetegn er den brede, sorte 'bandit-maske', der omkranser øjnene og strækker sig bagud mod de store, ovale ører. Halen er tæt behåret og afsluttes med en lys hvidlig dusk.
Nyeste foto. Billederne af Havesyvsover har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Jan Lindberg
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Arten kan muligvis forveksles med andre små gnavere, men ingen andre arter i Danmark har den sorte ansigtsmaske.
Udbredelse
:Der findes kun tre verificerede danske fund. De to første fund stammer fra Sønderjylland: en Havesyvsover fanget på et loft i Christiansfeld den 13. januar 1999 og et individ fanget af en kat i Starup nær Haderslev i juli 2003. Det tredje fund er stammer fra Bisnap ved Hals i Nordjylland 2. august 2025. Alle fund er sandsynligvis indslæbte eller undslupne dyr.
Hvornår ses den?
:Havesyvsoveren er primært nataktiv og tilbringer dagtimerne i redekamre i træhuller, stendiger, fuglekasser eller bygninger. I Finland og Mellemeuropa er den aktiv fra april til september og går i vintersøvn fra omkring oktober til april – ofte 6-7 måneder.
Tidsmæssig fordeling
af Havesyvsover baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Havesyvsoverens føde består af insekter, snegle, orme, fugleæg, fugleunger og små pattedyr, men den tager også bær, frugter, nødder og frø.
Parringen begynder kort efter overvintringen. Hunnen er drægtig i 22-28 dage og kuldet består af 2-8 unger. Ungerne dier omtrent fem uger og bliver kønsmodne det følgende forår.
Artens levetid er op til fem-seks år i naturen.
Levested
:Arten foretrækker løv- og blandingsskove, men findes også i frugtplantager, parker og gamle villahaver. Fælles for levestederne er, at der skal være en mosaik af træer og åbne partier, rig fødetilgængelighed samt egnede redesteder i hule træer, stenmure eller jordhuller.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.