Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Messmann
    Foto: Anne Messmann
  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

 Figur

Atlas

: Liden Vortemælk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Liden vortemælk er en blågrøn, glat, indtil ca. 30 cm høj plante, der ofte er grenet fra grunden. Når den er veludviklet, er den i udpræget grad buskagtigt forgrenet. Bladene er spredte og smalt båndformede.

Blomsterne er af karakteristisk vortmælk-type: særkønnede og reducerede, uden bæger- og kronblade, men med et skålformet svøb, der består af 5 sammenvoksede højblade. I midten sidder en endstillet, stilket hunblomst med 3-rummet frugtknude og 3 tvedelte grifler (støvveje). Hanblomsterne er reducerede Der er i blomsten 2 nektarier (evt. flere hos andre arter), som nærmest er hornformede. - Hele den karakteristisk blomsterdannelse kaldes en blomsterkop. Blomsterstanden er en skærm med 3-5 gaffeldelte hovedgrene. Kapslen er ca. 2 mm og glat.

Hele planten har giftig, hvid mælkesaft som de øvrige arter i familien. Saften er ætsende og kan være ubehagelig at få på slimhinder og i sår og i øjnene.

Liden Vortemælk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Spæde planter er ugrenede eller fågrenede. Men ofte er planten udpræget buskformet.

Forveksling

: Med den typiske vortemælkblomst og de smalle, båndformede blade og ofte buskformede vækst genkendes arten let, når man en gang har fundet den eller set et vellignende foto af den. Andre danske arter i slægten har bredere blade og/eller en langt mere stift opret vækstform.

De andre, flerårige, arter i slægten ligner slet ikke.

Udbredelse

: Arten er næsten kun kendt fra Øerne og Bornholm. Den har altid været meget sjælden i Jylland.

Den har været langt mere almindelig før herbicidsprøjtning blev udbredt. Nu må dens forekomst betegnes som temmelig sjælden på Øerne og Bornholm, meget sjælden eller fraværende i Jylland.

Forekomsten er meget pletvis. Den kan være talrig på enkelt mark og så være totalt fraværende uden for marken. Den ser ud til at kunne ligge i frøpuljer og større forekomster er set i forbindelse med nybyggeri på tidligere agerjord.

Liden Vortemælk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Liden Vortemælk blomstrer juli-september, undertiden kan den findes helt frem til første nattefrost.

Tidsmæssig fordeling

af Liden Vortemælk baseret på Naturbasens observationer:
Liden Vortemælk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liden Vortemælk - månedlig fordeling

Biologi

: Liden Vortemælk er en enårig urt, hvis blomster bestøves af insekter, der søger honning i blomsterstandens nektarier.

Slægtsnavnet Euphorbia er et klassisk antikt navn. En romersk legende, der kan have noget på sig, siger, at kong Juba af Mauritanien opkaldte den efter sin livlæge Euphorbos, der anvendte den indtørrede mælkesaft af nogle nordafrikanske arter af slægten medicinsk. Artsnavnet exigua betyder "lille","liden", "ubetydelig".

Det danske slægtsnavn Vortemælk hentyder til, at planternes skarpe, ætsende mælkesaft har været brugt som husråd mod vorter. (saften af nogle udenlandske arter har været brugt som pilegift).

Levested

: Liden Vortemælk lever på leret og kalkholdig bund på agerjord, ruderater, langs vejkanter mv.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: